Jeg er på barsel - jeg vender tilbage med svar på spørgsmål

Chokoladegrød – havregrød med chokolade

af Stinna

Chokoladegrød

Skøn chokoladegrød – altså havregrød med chokolade. Lækker havregrød med chokolade, kokos og banan – som næsten er som en lille dessert.

Chokoladegrød

Her til morgen havde jeg lyst til en ekstra lækker portion grød, derfor valgte jeg at lave en chokolade udgave af min yndlings havregrød – nemlig chokolade grød. Grøden er meget mættende og ret tung, så et glas frisk juice vil være perfekt dertil.

Nå, her får i min opskrift på skøn grød med chokolade:

Opskriften herunder rækker til én person. Grøden er lavet med sødmælk – men du kan også sagtens lave den med fx mandelmælk eller havremælk. For en lidt mere mættende version kan du tilsætte et æg eller lidt proteinpulver til grøden.

Chokoladegrød

Forb. tid5 minutter
Tilb. tid10 minutter
Ret: Morgenmad
Køkken: Vegetarisk
Antal: 1 personer
Forfatter: Stinna

Ingredienser

  • 1 dl havregryn
  • 1 dl vand
  • 1 dl sødmælk
  • 2 spsk. kokosmel
  • lidt vanille
  • 2 tsk. kakaopulver
  • 1 stk. banan i skiver - én halv i grøden og resten ovenpå
  • Hakket mørk chokolade som topping.

Sådan gør du

  • Kom gryn, vand, mælk, kokos, banan (kun den halve) og vanille i en gryde.
  • Kog op og kom til sidst kakao i.
  • Top med banan og mørk chokolade. Velbekomme.

Hvis du også er vild med grød, så er disse opskrifter måske også noget for dig:

Chokoladegrød

DSC02677God weekend til jer. Se lige de fine blomster jeg fik forleden – så er foråret på vej :-)

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.

11 Kommentarer

Anna 15. februar 2014 - 15:42

Årh, det ser godt ud! Jeg er selv en choko gris og elsker alt hvad der smager sødt, så leger også tit med min havregrød i forskellige varianter, chokolade er altid en sikker vinder :D

Reply
Stinna 16. februar 2014 - 00:03

Tak skal du have :-) Ja det er så lækkert!

Reply
Ida 1. august 2017 - 15:32

Hvor mange kalorier er der der i?

Reply
Ida Juhl Christensen 1. august 2017 - 15:33

Hvor mange kalorier er der der i?

Reply
Stinna 1. august 2017 - 15:41

Hej, jeg tæller ikke kalorier – så det kan jeg desværre ikke svare dig på :-)

Reply
Michelle 1. april 2018 - 07:53

Hvilken slags proteinpulver bruger du? Er det smagsneutralt? For jeg prøvede at lave denne med vegansk risprotein, og det smagte virkelig ikke særlig godt. Håber meget på en god anbefaling, for proteinpulveret giver en rigtig god mæthed i meget lang tid

Reply
Stinna 2. april 2018 - 08:18

Hej Michelle, jeg har blot brugt neutral valleprotein. Jeg har ikke forsøgt med vegansk protein – men jeg tænker, at vegansk proteinpulver er mere kraftigt i smagen, så måske der skal tilsættes noget for at kamuflere smagen :-)

Reply
Stefanie 14. marts 2021 - 20:37

Hej Stinna
Du skriver ikke hvor meget valleproteinpulver der skal i grøden?

Reply
Stinna 15. marts 2021 - 09:53

Hej :-)
Det er fordi jeg har fjernet det fra ingredienslisten, men havde glemt at fjerne det fra fremgangsmåden. Du kan røre cirka 2 spsk. proteinpulver i :-)

Reply
Karoline 29. august 2023 - 12:14

Hej Stinna
Hvis man ikke har så meget tid om morgen, kan man så lave det aften inden og varme op dagen efter?

Reply
Stinna 30. august 2023 - 08:09

Hej, det har jeg desværre ikke forsøgt mig med. Jeg tror måske, at det bliver for stift på køl? Lad mig endelig høre, hvis du får det afprøvet :-)

Reply

Tilføj en kommentar

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Accepter Læs mere

Privacy & Cookies Policy