419
Chokoladegranola er en luksuriøs og skøn granola med mørk chokolade, nødder, kerner og havregryn. Granolaen er sprød, perfekt sød og skønt knasende. Perfekt til at komme på yoghurten til morgenmaden.
Opskrift på chokoladegranola
Chokoladegranola er egentlig blot en lækker sprød granola med store stykker chokolade i. Det gør granolaen ekstra lækker og lidt ekstra god. Den er perfekt til morgenmaden eller som en del af et brunchbord.
Chokoladegranola
Opskriften herunder rækker til 1 bøtte med granola.
Antal: 1 portion
Ingredienser
- 250 g grovvalsede havregryn
- 100 g mandler, grofthakkede
- 50 g valnødder, grofthakkede
- 50 g cashewnødder, grofthakkede
- 50 g solsikkekerner
- 1 drys salt
- 1 drys kardemomme
- 30 g smør
- 60 g sirup
- 2 spsk. vand
- 100 g mørk chokolade – gerne 85%, grofthakket
Sådan gør du
- Start med at tænde ovnen på 160 grader varmluft.
- Bland alle tørre ingredienser i en skål (pånær chokolade).
- Kom smør, sirup og vand i en gryde. Varm det kort op, til smør er smeltet.
- Hæld blandingen over de tørre ingredienser. Vend det godt sammen.
- Fordel på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Bag granolaen i cirka 20 minutter. Vend i den undervejs. Den skal være let gylden – den bliver sprød, når den køler af.
- Når granolaen er helt afkølet, vendes der grofthakket mørk chokolade i.
- Opbevares i en lufttæt beholder.
Video af chokoladegranola
Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.