Chiagrød med hytteost

af Stinna

Chiagrød med hytteost er en utrolig lækker og mættende morgenmad. Chiagrøden er rørt op med vaniljeskyr og toppet med jordbærkompot og lidt mørk chokolade.

Opskrift på chiagrød med hytteost

Chiagrød med hytteost er blevet en af mine absolutte favoritopskrifter på en sund og mættende morgenmad. Den er både cremet, proteinrig og virkelig nem at lave. Kombinationen af chiafrø, hytteost og skyr giver en chiagrød med masser af protein, som holder dig mæt længe – og så smager den helt fantastisk med sød jordbærkompot og lidt mørk chokolade på toppen.

Det bedste ved denne opskrift på chiagrød med hytteost er næsten, at den kan laves aftenen før. Perfekt til travle morgener, hvor morgenmaden gerne må være både hurtig, sund og lækker.

Opskrift på chiagrød med hytteost

Leder du efter en nem og sund morgenmad med chiafrø? Så synes jeg virkelig, du skal prøve denne version med både hytteost og skyr. Hytteosten gør grøden ekstra cremet og giver samtidig et højt proteinindhold, mens chiafrøene sørger for den klassiske bløde konsistens.

Jeg rører altid selve chiagrøden sammen om aftenen og lader den trække natten over i køleskabet. Næste morgen vender jeg den med vaniljeskyr, som gør den endnu mere luftig og lækker. Jeg bruger cirka 100 gram skyr pr. portion – altså omkring 400 gram i alt til denne opskrift.

Jordbærkompotten kan også laves på forhånd, så morgenmaden er klar på få minutter.

Chiagrød med hytteost

Ret: Morgenmad
Køkken: Vegetarisk
Servings: 4 portioner
Author: Stinna
Ingen stjerner endnu

Ingredienser

  • 200 g hytteost (4% fedt)
  • 1 dåse kokosmælk
  • 6 spsk. chiafrø
  • 4 spsk. havregryn

Jordbærkompot

  • 200 g frosne jordbær
  • 1/2 dl vand
  • 1 tsk. vaniljesukker

Servering

  • Mørk chokolade
  • Vaniljeskyr

Sådan gør du

  • Kom hytteost og kokosmælk i en blender. Blev det helt fint sammen.
  • Rør chiafrø, havregryn og vanilje i. Lad det stå et par timer i køleskabet (eller natten over).
  • Kom jordbær, vand og vaniljesukker i en gryde. Kog det sammen til en lækker kompot.
  • Ved servering røres chia-blandingen sammen med vaniljeskyr. Top med jordbærkompot, friske bær og chokolade.
  • Velbekomme!

Tips til den bedste opskrift på chiagrød

  • Vil du have en ekstra proteinrig chiagrød, kan du tilsætte lidt ekstra skyr eller en smule vaniljeproteinpulver.
  • Du kan sagtens bruge andre bær til kompotten – hindbær og blåbær fungerer også virkelig godt. Jeg synes også at det smager skønt med Rabarberkompot.
  • Foretrækker du en sødere chiagrød, kan du tilsætte lidt honning eller ahornsirup.
  • Chiagrøden holder sig fint 2-3 dage i køleskabet og er derfor perfekt til meal prep.
  • Hvis du ikke er så vild med konsistensen fra chiafrø, så blend grøden kort inden servering. Jeg elsker dog konsistensen på denne chiagrød.

Derfor er chiagrød med hytteost så populært

Chiagrød er blevet enormt populært som sund morgenmad – og det forstår jeg godt. Du har sikkert set opskrifter på chiagrød på diverse sociale medier. Den er nem at lave, kan varieres i det uendelige og holder dig mæt i mange timer. Når man tilsætter hytteost og skyr, får man samtidig en proteinrig morgenmad, der er ideel både efter træning og på travle hverdage.

Denne chiagrød med hytteost er især god, hvis du gerne vil have:

  • En sund morgenmad med protein
  • Morgenmad der kan laves aftenen før
  • Nem meal prep til hverdagen
  • En mættende vegetarisk morgenmad
  • En lækker chiagrød uden sukkerfyldt topping

Du er også meget velkommen til at kigge forbi på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.