3,5K
Vegetarisk madplan med indkøbsliste og inspiration til hele uge. Madplanen er fyldt med grøntsager og fokus på en masse smag. Så hvis du mangler inspiration til et par kødfrie dage eller en hel uge, så se med her.
I denne uge har jeg forsøgt at blande forskellige opskrifter – så madplanen indeholder både græskarsuppe, min bedste wokret, onepot pasta med svampe og timian, hjemmebagt focaccia og lækker citronpasta med grøntsager.
Vegetarisk madplan uge 46
Madplanen rækker til 3-4 personer, alt efter hvor meget I spiser til aftensmad. Du kan sagtens springe nogle dage over – men indkøbslisten er lavet ud fra følgende menu:
- Mandag: Græskarsuppe med kokosmælk, røde linser og karrypasta. Serveres med hjemmelavet focacciabrød til. Lav dobbeltportion af suppen – så er der også til tirsdag (eller til fryseren). OBS: focaccia sættes over søndag aften eller mandag morgen.
- Tirsdag: Rester fra mandag.
- Onsdag: Vegetarisk onepot pasta med svampe og bønner.
- Torsdag: Vegetarisk wok med kokosmælk og grøntsager.
- Fredag: Citronpasta med flødesauce med broccoli og spinat.
- Lørdag: Hjemmelavet pizza (ikke på indkøbslisten).
- Søndag: Rester fra ugen.
- Søde sager: Banankage med chokolade (ikke på indkøbslisten).
God fornøjelse!
Indkøbsliste:
Grøntsager | 2 stk. citron 2 stk. løg 11 fed hvidløg 1 stk. broccoli 200 g frisk spinat 2 forårsløg 1 pakke frisk ingefær 4 stk. gulerødder 1 stk. rød peberfrugt 1/2 stk. spidskål 1 lille pose friske sukkerærter 1 stk. lime Frisk koriander (kan undlades i wok) 2 stk. hokkaidogræskar 3 stk. rødløg 1 stk. rød chili 2 stk. tomater Frisk rosmarin 200 g svampe, fx champignon Frisk timian 10 stk. cherrytomat |
Kølevarer | 175 g neutral flødeost 2 dl sødmælk 1 dl piskefløde 50 g parmesanost (evt mere til topping på pasta) 20 g gær |
Frostvarer | 200 g frosne edmamebønner (uden bælg) |
Kolonial | Olie til stegning 500 g tørret pasta 400 g spaghetti Rød karrypasta 3 dåser kokosmælk (400 ml) 1 lille dåse kokosmælk 1 håndfuld saltede cashewnødder Ris 3 dåser hakkede (eller flåede) tomater 1 pose røde linser 1,5 dl olivenolie 500 g hvedemel (tipo 00) 200 g alm. hvedemel Grøntsagsbouillonterning 1 dåse sorte bønner Mørk balsamico Krydderier: Salt & peber Tørret koriander Tørret chili Røget paprika |