Æggewrap er en slags madpandekage, som er lavet med meget lidt mel. Egentligt minder den om en tynd omelet, hvori der kommes fyld.
Æggewrap
Opskriften herunder er blot lavet af æg, som piskes sammen med ønskede krydderier og steges på en pande. Opskriften rækker til én person og fyldes med dit favoritfyld.
Æggewraps er utrolig nemme at lave og smager skønt. I min opskrift har jeg pisket æggene med lidt mælk, for at kunne stege helt tynde æggewraps. På den måde minder de mest om tynde madpandekager. Opskriften rækker til 2 wraps, men lav gerne en stor portion. De kan nemlig sagtens holde sig i køleskabet.
Æggewrap
Ingredienser
- 2 stk. æg
- 0,5 dl mælk (fx letmælk)
- 0,5 spsk. hvedemel
- salt og peber
- olie til stegning
Sådan gør du
- Pisk ingredienserne godt sammen.
- Steges på en pande ved middel varme. Husk lidt olie på panden. Steges på begge sider.
Noter
Æggepandekage
Disse æggewraps er lavet med meget lidt mel. Ønsker du en mere klassisk udgave af pandekager, så prøv også gerne mine madpandekager.
Fyld til æggewraps
Du kan komme lige det fyld i, som du normalt kommer i en madpandekage. De er gode med hummus, spinat og avocado. Men du kan også fylde dem med mere klassisk fyld – fx bønnefyld, creme fraiche og avocado.
Hvor længe kan æggewrap holde sig?
Æggewraps kan sagtens holde sig et par dage i køleskabet. Hvis du helst vil spise dem lune, kan du hurtigt lune dem på en pande eller i mikroovnen.
Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.
10 Kommentarer
Den ser altså vildt lækker ud. Jeg siger det lige igen: Meget inspirerende blog!
Hvor er du sød! Mange mange tak! :-)
Det ser så lækkert og nemt ud! det må afprøves på resten af familien :)
De er så gode. Men de er en smule svære at vende, så steg dem kun ved middel varme :-)
Hej Stinna
Er helt tosset med din blog – vildt inspirerende :)
hvilke krydderier har du brugt i pandekagen?
regner med at prøve den i aften.
Hej Matilde! :-)
Hvor er du sød – tusind tak!
I pandekagen har jeg bare brugt salt og peber. Til min kikærte-blanding har jeg brugt spidskommen :-)
Skriv gerne hvad du synes :-)
God aften!
Rigtig god idé til fyld i en ommelet, for at prøve noget nyt. Har køleskabet fyldt med æg der skal bruges, så jeg må da prøve at lave mig dem her.
Iøvrigt en rigtig fin blog du har dig, jeg glæder mig til at følge den mere og blive inspireret.
Tusind tak skal du have! :-)
Ja prøv dem! De er så nemme og smager skønt! :-)
Kigger lige forbi din blog :-)
Er det kikærter fra dåse? :)
Jeg tror jeg skal have det her til frokost i morgen – mums!
Jeg har selv udblødt kikærterne. Men du kan sagtens bruge dem fra dåse :-)