Jordbærsmoothie med vanilje. Den skønneste sommerdrik, som er lavet med solmodne jordbær, banan og vanilje. Herhjemme lavede vi den med havremælk, men den kan sagtens laves med fx sødmælk – eller endnu mere lækkert med piskefløde. Denne smoothie smager af sol og sommer – og så er den virkelig nem at lave.
Jordbærsmoothie med vanilje
Smoothien her er virkelig simpel og så smager den SÅ skønt. Der er ingen grøntsager eller andet tilsat, blot jordbær, banan, vanilje og mælk. Så bliver det (næsten) ikke mere sommerligt. Min kæreste og jeg købte jordbær ved Holtgaard nær Odder. De solgte de skønneste bær – og faktisk de bedste jordbær efter min smag. Særligt sorten ‘sonata’ er min favorit. Herhjemme smovser vi de pæneste jordbær og resten fryser vi ned. Så er der til sommerlige smoothies hele vinteren – det kan virkelig anbefales!
Herhjemme lavede jeg disse smoothies med havremælk. Men jeg har før lavet dem med både sødmælk og fløde, hvilket virkelig fungerer godt. Men jeg drikker helst ikke mælk for tiden, så jeg lavede dem med havremælk – og der fungerede heldigvis virkelig godt. Faktisk tror jeg også at de smager skønt med mandelmælk.
Hvis du er på udkig efter andre sommerlige smoothies, så er denne måske også noget for dig:
Opskriften på nem og skøn jordbærsmoothie får I her:
Jordbærsmoothie med vanilje
Ingredienser
- 300 g frosne jordbær (gerne danske jordbær, som er frosset ned efter plukning – de smager af mest)
- 1 stk. moden banan
- 1/2 tsk. vaniljepulver (eller lidt vaniljesukker)
- 3-4 dl mælk (havremælk, sødmælk eller andet)
- evt. lidt sødende, hvis jordbærene ikke er helt modne.
Sådan gør du
- Kom alle ingredienserne i en blender. Blend til det har den ønskede konsistens – tilsæt evt. mere mælk, hvis du ønsker en tyndere smoothie.
Hvis du vil se flere af mine madbilleder, så er du meget velkommen til at følge med på instagram også.
1 Kommentar
[…] Jordbærsmoothie: En sund og forfriskende drik. Den her anbefaler vi. […]