Mangosalsa

af Stinna

Mangosalsa er en nem og frisk salsa, som er lavet med sød mango, tomater, rødløg, lime og koriander. Salsaen er fyldt med smag og er helt perfekt til krydret mexicansk mad. 

Opskrift på mangosalsa med tomat

De fleste kender til tomatsalsa, som ofte bruges som tilbehør til mexicansk mad. Denne salsa er også med tomater, men jeg har tilsat lidt mango som giver salsaen en skøn smag. Server din hjemmelavede mangosalsa til mexicansk chiligryde, tacos med halloumi eller vegetar enchiladas.

Mangosalsa

Forb. tid10 minutter
Tilb. tid5 minutter
Ret: Dip og dressinger
Køkken: Mexikansk, Vegetarisk
Antal: 1 skål
Forfatter: Stinna
5 fra 1 stemme

Ingredienser

  • 1 stk. mango
  • 3 stk. store tomater
  • 1 stk. rødløg
  • 1 håndfuld friske koriander
  • 1 stk. lime
  • 1 tsk. sukker
  • 1/2 tsk. salt

Sådan gør du

  • Skær skrællen af mango og skær mangoen i små tern. Skær tomater i små tern og hak rødløg fint. Kom det i en skål.
  • Tilsæt finthakket koriander, limesaft og sukker. Smag til med salt.
  • Bland det hele godt rundt. Velbekomme.

Salsa med koriander

Kan du ikke lide koriander? Koriander giver en skøn smag til denne salsa. Men hvis du ikke kan lide koriander, kan du enten undlade det helt eller erstattet koriander med bredbladet persille.

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

5 from 1 vote (1 rating without comment)

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.