Hvidløgsdressing med purløg. Skøn og helt klassisk dressing fyldt med smag – og så er den virkelig nem at lave. Dressingen består blot at græsk yoghurt (eller creme fraiche), hvidløg, purløg, salt, peber, citronsaft og et drys sukker.
Opskrift på hvidløgsdressing
Dressingen er god til pastasalat, til grill eller blot som dressing til salat. Opskriften er til en lille skål, så lav gerne dobbeltportion, nu hvor du er i gang. Hvis du ikke har noget purløg, så smager den også skønt med frisk dild eller frisk bredbladet persille.
Hvidløgsdressing med purløg
Ingredienser
- 1 dl græsk yoghurt eller creme fraiche
- 1 fed hvidløg, fintrevet
- 1-2 tsk. citronsaft
- salt og peber
- 1/2 tsk. sukker
- 1 lille bundt frisk purløg, hakket
Sådan gør du
- Rør alle ingredienserne sammen i en skål. Smag til med salt og peber.
- Sæt dressingen på køl – den udvikler smag, hvis den lige får lov til at stå lidt inden servering.
Hjemmelavet hvidløgsdressing
Denne dressing er lavet med græsk yoghurt 10%. Men hvis du ønsker en mere flydende konsistens, så kan du sagtens bruge creme fraiche. Du kan også lave din hvidløgsdressing med skyr.
Du er også velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.