Ajvar er en form for relish eller grøntsagscreme, som kan bruges som dip eller smørrelse til fx brød. Ajvar er lavet af bagte peberfrugter, aubergine, hvidløg og chili. Du kan helt selv justere, hvor stærk den skal være med mængden af chili.
Opskrift på ajvar
Opskriften er virkelig nem – og kræver blot en foodprocessor og en ovn. Aubergine, peberfrugter og chili skal nemlig bages i ovnen og derefter blendes sammen. Det blendes sammen med olie og hvidløg. Opskriften rækker til mængden på billedet.
Ajvar
Ingredienser
Bagte grøntsager
- 2 stk. store røde peberfrugter
- 1 stk. aubergine
- 1 stk. rød chili
Resten
- 2 fed hvidløg
- 1/2 dl olivenolie
- salt og peber
- 1 tsk. mørk balsamico
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Halvver peberfrugterne og fjern kernerne. Halvver auberginer. Kom peberfrugter, auberginer og chili i et ildfast fad – gerne med skindet opad. Bag det i cirka 20 minutter, eller til de er blevet mørke.
- Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af, gerne med et viskestykke over.
- Fjern skindet fra peberfrugterne og auberginen og kom resten i en foodprocessor. Tag en smule af chilien og kom i foodprocessoren.
- Tilsæt hvidløg, olivenolie, balsamico, salt og peber. Blend det hele godt sammen og smag til med salt.
- Kommes i et glas og opbevares i køleskabet.
Ajvar kan købes i mange større supermarkeder eller grønthandlere. Men det er så nemt at lave selv, at det virkelig kan anbefales. Server det gerne som dip til fx tortillachips.
Grøntsagsdips
Hvis du også elsker smagfulde dips, så kan jeg anbefale opskriften på min haydari, som også er med bagte peberfrugter. Ellers kan jeg også anbefale romesco sauce, som også er lavet af bagte peberfrugter.
Du er også velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere modbilleder.