Rabarberkompot

af Stinna
Rabarberkompot

Rababerkompot med vanilje. Nem, hurtig og virkelig skøn rabarberkompot. Min opskrift er med rabarber, sukker, vaniljesukker og vand. Helt enkelt, men det smager så skønt. Vanilje passer virkelig skønt til de syrlige rabarber.

Opskrift på rabarberkompot

Min opskrift på rabarberkompot er lavet i en gryde og skal blot koge i 5-10 minutter. Det er derfor en virkelig nem og hurtig opskrift. Jeg har brugt en blanding af lidt grønlige (meget syrlige) rabarber og røde rabarber. Mængden af sukker skal derfor lige justeres efter, hvor syrlige dine rabarber er. De røde rabarber giver den skønneste farve.

Rabarberkompot

Forb. tid10 min
Tilb. tid5 min
Ret: Dessert
Køkken: Vegetarisk
Antal: 1 skål
Forfatter: Stinna

Ingredienser

  • 250 g friske rabarber
  • 3 spsk. vand
  • 50 g sukker (du kan bruge alm. sukker eller flormelis)
  • 1 tsk. vaniljesukker

Sådan gør du

  • Start med at rense rabarber godt. Husk at der sidder en masse smag i den ende, som er tættest ved roden – så smid den ikke væk.
  • Skær rabarber i skiver og kom dem i en gryde.
  • Tilsæt vand, sukker og vaniljesukker.
  • Lad det koge i 5-10 miniutter, til kompotten har den rette konsistens, uden at det er kogt helt til grød.
  • Lad det køle lidt af. Opbevares i køleskabet.

Brug af rabarberkompot:

Herhjemme bruger jeg især rabarberkompot ovenpå skyr, grød eller pandekager. Men det smager også skønt ovenpå en nybagt bolle – eller til is. Jeg har hørt at andre også spiser det til ost, men det har jeg endnu ikke forsøgt mig med.

Opbevaring af rabarberkompot

Herhjemme får vi hurtigt spist denne portion. Hvis du gerne vil have den til at holde længere, så kom rabarberkompot i en skoldet (evt. med atamon) syltetøjsglas, så kan det holde længere. Ellers har jeg før haft succes med at fryse kompot og marmelade. Hvis du har en masse rabarber i haven, så kan du også blot skære rabarber i skiver og fryse dem ned – så kan du lave en portion kompot til vinter.

Opskrifter med rabarber

Hvis du leder efter andre opskrifter med rabarber, så kig gerne forbi denne kage på min fars side. Ellers har jeg en opskrift på en rabarbermazarin lige her. Eller sukkerfri rabarbersaft.

Opskrift på rabarberkompot

Tilføj en kommentar






This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Accepter Læs mere

Privacy & Cookies Policy