Talkage

af Stinna

Talkage lavet af brownie og med den lækreste chokoladecreme på toppen. Pyntet med fint pynt – så er det den perfekte fødselsdagskage.

Opskrift på talkage brownie

Denne talkage er lavet ud af min opskrift på verdens bedste brownie. Den passer nemlig perfekt til ét tal, som rækker til cirka 8-10 personer. Herhjemme var den et del af et kagebord til 13 personer og der var var stadig rester tilbage.

Talkage med chokoladecreme

Antal: 10 stykker
Forfatter: Stinna
Ingen stjerner endnu

Redskaber

  • Form – en metalform på cirka 22 x 32 cm.

Ingredienser

Talkage

  • 125 g smør
  • 250 g mørk chokolade
  • 4 stk. æg
  • 200 g sukker
  • 150 g brun farin
  • 4 spsk. kakao bagekakao
  • 3/4 tsk. groft salt
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 70 g hvedemel

Chokoladecreme

  • 150 g chokolade jeg brugte mælkechokolade
  • 175 g blødt smør
  • 200 g flormelis
  • 0,5 dl piskefløde

Pynt

  • Friske bær
  • Chokolade

Sådan gør du

Talkage

  • Start med at smelte chokolade og smør sammen i en gryde eller over et vandbad. Lad det køle helt af.
  • Tænd ovnen på 175 grader alm. ovn (dvs. over-og undervarme).
  • I en skål piskes æg, sukker og brun farin. Pisk 2-3 minutter, til det er luftigt og skummende. Brug gerne en håndmikser eller en røremaskine med piskefunktion.
  • Vend chokolade-blandingen (den skal være helt kold) i æggemassen. Vend det forsigtigt sammen.
  • Tilsæt nu resten af ingredienserne og vend det forsigtigt sammen, så luften ikke mases ud af æggemassen. Du kan med fordel si ingredienserne i, hvis der er klumper i de tørre ingredienser.
  • Beklæd en form med bagepapir. Fordel kagedejen der. Dejen skal være cirka 2-3 cm høj.
  • Brownien bages midt i ovnen i cirka 20-25 minutter. Prik i den med en gaffel. Der skal hænge lidt kagedej ved, men må endelig ikke blive bagt for meget. Det er meningen, at den skal være lidt underbagt i midten – uden at være flydende.
  • Lad brownien køle helt af i køleskabet. Allerhelst på køl i minimum 3 timer – gerne natten over. Så bliver den bedst.
  • Print eller tegn et tal på et A4 papir. Klip det ud og kom det på kagen. Skær efter dit printede tal med en skarp kniv. Løft derefter forsigtigt kagen over på et fad – eller vend den over på et skærebræt.

Chokoladecreme

  • Smelt chokolade og lad det derefter køle helt af.
  • Pisk smør og flormelis sammen til det er lyst og luftigt. I starten ligner det mest krummer, men pludselig samler det sig.
  • Tilsæt derefter chokolade og pisk igen.
  • Tilsæt fløde – gerne lidt ad gangen og pisk igen, til du har en lækker chokoladecreme. Kom cremen i en sprøjtepose med en tyl og fordel på kagen.

Pynt

  • Pynt kagen med friske bær og chokolade efter eget valg.

Nem talkage med creme

Mangler du en opskrift på en nem talkage? Så er denne talkage svaret! Jeg synes den var utrolig nem at lave. Chokoladecremen er helt uden husblas og virkelig nem at lave. Den er inspireret af opskriften på Arla’s chokoladecreme, hvor man blot pisker ingredienserne sammen. Nemt!

Kan talkage bages i forvejen?

Denne talkage kan sagtens bages nogle dage i forvejen. Brownie bliver nemlig kun bedre efter en tur i køleskabet. Bag den derfor gerne 1-2 dage før den skal serveres. Jeg ventede dog med at komme chokoladecreme på samme dag, som den skulle serveres. Herefter kom den på køl i nogle timer med pynt på – helt uden problemer.

Skabelon til talkagen

Denne talkage svarer til ét tal printet på et A4 ark. Jeg fandt et tal her, men det var alligevel for småt. Så jeg tegnede det selv en smule større, så det passede perfekt. Min metalform passer nemlig (næsten) perfekt til et A4 papir – så der var ikke meget spild.

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.