8,9K
Søde sunde æblemuffins. Så blev det september. Efteråret er min yndlingsårstid – og til efteråret hører lækre frugter! Så da min kæreste forleden kom hjem med de lækreste danske økologiske æbler fra torvemarkedet, besluttede jeg mig for at bage sunde æblemuffins. Faktisk har denne opskrift tidligere været på bloggen, dog med få ændringer.
Jeg spiser dem som en sundere eftermiddagssnack og de er perfekte at have med på madpakken.
Du får opskriften herunder. Se den oprindelige opskrift her.
Æblemuffins
Antal: 10 stk.
Ingredienser
muffins
- 3 stk. æg
- 3 dl fine havregryn - brug glutenfri havregryn hvis du ikke tåler gluten.
- 3 stk. små danske æbler
- 1 tsk. kanel
- ½ tsk. kardemomme
- lidt salt
- 5 stk. friske dadler
- 20 g smør / kokosolie
Topping
- Skyr
- Kanel
- Honning/andet sødende
Sådan gør du
- Skær æbler i små tern.
- Blend dadler. Hvis din blender ikke kan blende dem, kan de moses med en gaffel istedet.
- Bland æbler, havregryn, kanel, kardemomme, dadler, smeltet fedtstof, salt og æg.
- Kom dejen i silikoneforme.
- Bages ved 200g varmluft i 15-20 minutter (hold øje med dem!)
- Når de er kølet af, laves en topping. Bland skyr med lidt kanel og honning.
9 Kommentarer
Hej Stinna:-) Har lige fået en pose nedfalds-æbler fra svigermor, så jeg vil lave dine muffins i weekenden. Men har samtidig noget peanutbutter jeg gerne vil have brugt. Kan det mon indkorporeres i opskriften, tror du? Ville du i så fald putte det i dejen, eller ovenpå? Vi Mia
Jeg tror godt du kan komme et par spsk i dejen – det lyder virkelig lækkert! :-)
Tak skal du have Maria :-)
God weekend!
Hej Stinna :-)
Blender du dadlerne eller hvad gør du med dem?
Venlig hilsen
Janne
Hej Janne, det er rettet nu. Dadlerne skal blendes først :-)
Skal havregryn og dadler blendes/findeles før der blandes med de andre ingredienser?
Hej – dadlerne skal blendes først :-) Ikke havregryn, men det kan du godt for at få en finere konsistens.
Hej :)
Jeg tror, jeg vil lave en variation af disse fine muffins i aften. Men gør det nogen forskel, hvis jeg bager dem i papirforme (som er hvad jeg kan få fat i her, hvor jeg er)?
Det tror jeg godt at du kan. Desværre synes jeg ofte at muffins brænder lidt fast i papirforme, så måske skal de smøres først?