Sund chokoladekage. Uhm sund chokoladekage med smag af kaffe. Kagen er sødet med dadler og indeholder dadler, hasselnødder og er toppet med chokolade og friske blåbær. Det er min chokoladeelskende kæreste har bagt denne lækre chokoladekage. Det er en af de bedste jeg har smagt! Gid det var mig der havde fundet på den. Den smager lidt ala chokolade drømmekage, men bare en sundere variant!
Sund chokoladekage uden sukker
Denne kage blev første gang delt herinde i 2013 og er blevet bagt mange gange siden – men i dag trængte opskriften til nye billeder af kagen. Så hvis du mangler en idé til en sund chokoladekage, så er denne et godt bud. Jeg har valgt at kalde den for en sund chokoladekage, da den er sundere end de almindelige chokoladekager – men den er stadig bare lidt sundere og derfor stadig en kage. Kagen er sødet med dadler og er bagt uden mel. Men kagen er virkelig god og dejligt tung i konsistensen. Nærmest helt konfektagtig.
Opskrift på sund chokoladekage
Opskriften rækker til et lille fad og jeg har derfor valgt at angive den til fire personer. Hvis du er helt vild med chokoladekage, så kan jeg også anbefale dig at prøve denne: Sundere chokoladekage – ala klassens time kage.
Som altid er det lidt svært at angive, hvor mange personer der er til. Kagen er bagt i en lille tærteform og jeg tænker, at der er til ca. 4 personer. Hvis I er meget kagesultne, så lav gerne dobbeltportion.
Sund chokoladekage
Ingredienser
- 2 æg
- 100 g hasselnødder
- 1 dl kokosmel
- 150 g dadler de lidt friske
- 1 tsk. vanillepulver ikke vanillesukker
- 3 spsk. kakaopulver
- 3 spsk. kokosolie (eller smør)
- lidt salt
- 1 stærkt espressoshot evt. en anden type stærk kaffe – det svarer ca. til 1 dl
- 50 g chokolade til overtræk
- En smule lys chokolade til at lave mønster en sukkerfri kan løbes i større supermarkeder
Sådan gør du
- Hak hasselnødderne fint i en minihakker / blender.
- Blend dadler sammen med æg, så det bliver en ensartet masse.
- Smelt kokosolie (eller smør) i en gryde.
- Bland hasselnødder, dadler/æg, kokosolie, kakaosmør, kokosmel, et espressoshot, lidt salt og vanillepulver sammen.
- Dejen kommes i en lille tærteform (jeg brugte et meget lille et, hvor dejen lige kunne være) beklædt med bagepapir.
- Kagen bages i ovnen ved 180grader i en forvarmet ovn, i ca. 30 minutter.
- Når kagen tages ud, kommes et stykke chokolade på og lad det smelte.
- Den smager bedst efter en nat i køleskabet, så den har fået lov til at sætte sig lidt.
- Vekbekomme!
76 Kommentarer
-Men goddag, nye yndlings-kage! Den ser både nem og dejlig “tung” ud. Nomme nom – skal klart prøves :)
Du skal helt klart prøve den – den er så god!:-)
Uhm!
Ser godt nok lækkert ud! Den skal helt sikkert afprøves, men kan kokosolien mon udelades og kakaosmøren mund skiftes ud med almindeligt fast smør??
Hej Stefanie!
Det tror jeg godt at man kan – smagens bliver nok bare lidt anderledes :-)
Den ser intet mindre end fantastisk ud! Selv her til formiddag får jeg lyst til kage…
Tak skal du have, den er også vildt lækker :-)
Mums, hvor ser den lækker og snasket ud – lige som en chokoladekage skal være. Super god idé med dadlerne i. Vil jeg glæde mig til at prøve – og med vaniljeis til på terrassen
Mums det lyder godt med vanilleis til:-) God fornøjelse!
Årh det ser alt for lækkert ud! Sådan en kage sammen mine pandekager ville være det ultimativt mest syndige uden at være det! :-D
Det lyder lækkert – hvis du da kan spise begge dele ;-)
Årh det ser alt for lækkert ud! Sådan en kage sammen mine pandekager ville være det ultimativt mest syndige uden at være det! :-D
Den smager virkelig godt, mums :-) Tak for en lækker opskrift.
Jeg serverede den med Skyr blandt med lidt kokos mælk, vanilje og friske bær og det ar et kæmpe hit.
Den smager virkelig godt, mums :-) Tak for en lækker opskrift.
Jeg serverede den med Skyr blandt med lidt kokos mælk, vanilje og friske bær og det ar et kæmpe hit.
Dejligt at du kunne lide den. Jeg vil prøve at servere den med skyr næste gang :-)
Jeg har lige lavet den, og den var SÅ lækker!
Lavede et par ændringer, som at udelade kokos og tilsætte 2 ekstra æg.
Tak for opskriften!
Det lyder også lækkert. Dejligt at du kunne lide opskriften :-)
Hej Emma :-)
Det vil jeg tjekke ud. Tak for din kommentar :-)
Nøøj den ser god ud. Elsker dine opskrifter (og din kærestes, haha)!
Hvordan er kalorieindholdet i denne bombe?
Tak skal du have :-)
Kalorieindholdet ved jeg desværre ikke,da jeg aldrig tæller kalorier. Men der er nok en del i ;-)
Skalsikkert laves igen og igen,den er bar et hit!
Dejligt at du er ligeså vild med den, som jeg er :-)
Er simpelthen nødt til at sige TAK!
Bagte denne i går – og den smager jo præcis som en chokoladedrømmekage!
Også er den fyldt med gode lækkerier :-)
Helt sikkert en ny klassiker i mit hjem :-)
Hvor dejligt at du kunne lide den! Jeg er også helt vild med den :-)
Hav en dejlig dag!
Den ser spændende og dejlig ud :o)
Jeg er ny inden for dette og vil gerne prøve at bage denne kage – og kan desværre ikke selv regne ud, hvad det 3. punkt på ingredienslisten står for? Altså 1 dl kokos? Er det kokosmel eller kokosmælk ellerkokossmør eller?
På forhånd tak!
Hej :-)
Det kan jeg da godt forstå, det er kokosmel :-)
Tak for rettelsen!
Den ser god ud! Jeg skal helt sikkert prøve den. Er bare lidt i tvivl om, hvad man gør med overtrækket. Skal chokoladeovertrækket smeltes og hældes på, efter kagen har været i ovnen?
Det bestemmer man selv :-) Jeg kommer chokoladen på lige når kagen kommer ud af ovnen, så chokoladen smelter over den varme kage :-) Så slipper man for at skulle igang med vandbad til chokoladen.
Hej Stinna,
Den ser så lækker ud den chokoladekage, men jeg er i tvivl bruger I friske eller tørrede dadler?
På forhånd tak for hjælpen :)
Hej Lene :-) Jeg har brugt tørrede dadler.
Hej :-) Kan kaffen eventuelt erstattes med noget andet?
Mvh
Hej :-)
Ja du kan prøve med noget mere væske, måske mælk. Men jeg har ikke prøvet :-)
Hej Stinna. Super skøn opskrift – men når den bages, bruger du så varmluft? Eller? :)
– Kathy
Hej :-)
Nej det gør jeg ikke i mine opskrifter, kun hvis jeg skriver det :-)
God aften!
Hej,
Din kage ser super lækker ud!
Har faktisk lige taget min ud af ovnen… Den dufter dejligt, men ligner overhovedet ikke din:-(
Har selvfølgelig ikke smagt den endnu og set er jo der hemmeligheden ligger meeen… Tænkte også på; skal der slet ikke noget hævemiddel (natron?) i???
Nå, glæder mig til at smage den alligevel;-)
Hej.
Det lyder underligt. Har du brugt helt samme ingredienser? Jeg bruger aldrig hævemidler i mine opskrifter :-)
Håber den smager godt alligevel!
Mmh, lavede denne i weekenden til da mine svigerforældre kom forbi – de kunne slet ikke forstå den ikke var uden raffineret sukker og mel! Jeg toppede den med chokoglasur (hov, så kom der jo sukker på alligevel ;-)), frysetørrede jordbær og friske jordbær ved siden :-) Det var et hit!
Mhh! Dejligt at I kunne lide den. Herhjemme er den altid et hit!
Ser mega lækkert ud! Tror I den kan bruges i muffinsforme?
Jeg har ikke prøvet, men det tror jeg da sagtens :-) Evt. silikoneforme.
Hej Stinna :)
Uhmm… Den ser hammer god ud den kage!
Hvor stor er tærteformen du bruger?
Hej.
Jeg bruger en lille tærteform, ca. 20 cm. Min kusine har dog bagt denne kage også, hvor kagen er bagt i et firkantet fad og der er til flere personer ( men kommer nok også an på, hvor kagesulten man er ;-) )
Er kagen sund ? Hvor mange kcal 100gram og hvor meget fedt ?:))
Er kagen sund ? Hvor mange kcal 100gram og hvor meget fedt ?:))
Hej Sabrin.
Det kommer helt an på, hvad man synes der definerer sundhed. Jeg synes kagen er sund, da den indeholder ene gode ting og ikke indeholder tilsat sukker og tilsat mel.
Jeg regner aldrig i kalorier, så det kan jeg desværre ikke svare dig på :-)
En hurtig udregning på ingredienser – med det udgangspunkt at kagen kan deles i ca. 6-8 stykker så er kalorierne ca: 260-350 kcal. pr stykke.
Det er nu ikke fordi jeg ikke kan regne det ud i kalorier, men for mig betyder kalorieindholdet ikke så meget :-) Men mange tak :-)
Holy crap! Den er jo fantastisk! Smager slet ikke sund!
Dvs, dejen smager absolut fantastisk ;-), da den kom ud af ovnen, var mine sugarcrawings væk, så har ikke smagt den færdigbagte version endnu, men har skyhøje forventninger!! ;-)
Ha ha – mange tak! Den er også et sikkert hit herhjemme ;-)
Så har jeg bagt kagen som skal bruges til en stenalderaften hos gode venner, er spændt på hvad de siger, for de lever netop af stenalderkost. Håber de godtager den!! Men den dufter ihvertfald helt fantastisk :)
Dejligt! Jeg håber de kunne lide den? :-)
Den ser så god ut! Jeg har tenkt til å bake denne kaken i morgen. Tror du jeg kan bruke tørket fiken istedenfor dadler?
Det tror jeg godt – du skal måske bare lade dem komme i vand lidt først :-)
Hej Stinna
Du skriver, at ekspressoshottet kan erstattes af anden stærk kaffe. Hvis man fx laver en stærk nescafeblanding, hvor meget kaffe, skal der så i – 1/4 dl, 1/2 dl, 1 dl?
Mvh
Hej Rikke.
Det ved jeg faktisk ikke. Jeg vil skyde på 1/3 dl stærk kaffe.
:-)
Hej Stinna,
Bruger du almindeligt kakao eller raw kakao – synes nemlig at det ofte gør en ret stor forskel for det endelige resultat :-)
Hej Camilla,
i denne opskrift er det almindeligt kakao :-)
Hej Stinna,
Jeg vil bage denne kage i dag. Har dog et spørgsmål: Smager kagen gennemtrængende af kokos? (jeg har tænkt mig at udskifte kokosolien med smør, gør jeg altid). Men der er jo stadig en dl kokos i, og jeg ville bare spørge, hvor meget kagen smager af kokos, da jeg ikke så godt kan lide det. Kan dog godt lide det der overtræk på drømmekage fx, så måske det kan give dig en ide omkring, om det i denne opskrift er for gennemtrængende?
Håber du kan give et prej.
Mvh. Signe
Hej Signe!
Jeg synes kagen smager lidt som de chokolade-kokos/drømmekage man engang bagte meget- hvis du altså kender den?
Ellers kan du måske erstatte kokos med mandler, men jeg har ikke prøvet det :-)
God weekend!
Kan man bruge daddel pasta ?
Hej – det tror jeg sagtens. Jeg har dog ikke forsøgt :-)
Du mangler at skrive hvornår halvdelen af ingredienserne skal bruges. Kagen passer da på ingen måde til 4 personer / et tærte fad, som det ser ud på billedet. Tror din måling er forkert.
Det er et meget lille tærtefad – så jeg tænker 4 stykker :-) Jeg manglede at skrive kakaosmør og kokosmel i fremgangsmåden, det er rettet nu. Hvad mener du med det sidste? Opskriften passer til et lille tærtefad og ved mig kan det sagens deles fire personer.
Jeg er ikk så glad for nøder generalt kan man skifte dem ud med noget andet
Hej Anita.
Det har jeg desværre ikke forsøgt. Men måske havregryn? Det vil dog give en anden smag :-)
Hej Stinna, kagen ser rigtig god ud og jeg har tœnkt mig at prøve at bage den en af de kommende dag, men eftersom jeg er veganer har jeg brug for at erstatte œg men noget andet så mit spørgsmål er om œggene i denne opskrift bruges som hœvemiddle eller som bindemiddle? På forhånd tak :)
Hej Maria,
mange tak for din besked :) Jeg tænker de mest er som bindemiddel. Skriv endelig, hvordan den bliver.
Kagen ligger i ovnen og jeg glæder mig til at smage. Jeg har dog lige et spørgsmål til næste gang : for at få de tilsyneladende store stykker kage der er på billedets tallerkener, har du lavet dobbelt portion, eller kan du sige str på tærteformen ? I min tærteform (eh, nu er den i ovnen så jeg kan ikke lige give str. ) ser kagen godt nok flad ud, og ingen ingrediens tyder på at den vil hæve sig under bagning. Tak for dit svar og opskrift: Jeg er sikker på at kagen smager godt men jeg vil passe på at bage den i kortere tid for en sikkerheds skyld ?
Kære Jette,
det er en ret lille tærteform. Jeg måler den lige næste gang. Det er også små tallerkener jeg bruger, så måske det snyder lidt.
Jeg håber at den bliver god. Prøv at prikke i den – den må ikke være alt for klistret, men heller ikke tør :-)
Den ser vildt lækker ud den kage! Den skal prøves :-) du skriver i punkt 4, under sådan gør du: at de forskellige ting skal blandes sammen, herunder kakaosmør. Men hvor i ingredienslisten står kakaosmør? :-)
Tusind tak :-) Det retter jeg lige. Det er fordi at du kan bruge både kakaosmør og kokosolie, men for nemhedens skyld har jeg ændret opskriften, så der kun bruges kokosolie.
Hej Stinna :-)
Jeg agter at prøve denne opskrift af, men jeg har et problem..jeg kan ikke li’ kaffe.. hvad kan man erstatte det med?
Mvh
Charlotte
Hej :-)
Kaffen giver smag, men uden at kagen smager meget af kaffe. Hvis du ikke ønsker kaffe, så ville jeg erstatte det med en anden væske. Jeg har dog ikke prøvet uden.
Jeg har lige bagt kagen, men på varmluft. Den er meget fast efter kun 24 min… nu er den sat på køl.. hm tænker du har ment alm overundervarme …
Hej, ja det er ikke ved varmluft :-) Men alm. ovn. Jeg håber at den blev god alligevel.
Skønt kage, let og sund. Jeg bager den igen og igen. Kommer bare extra blåbær i
Hvor dejligt. Tak for tilbagemelding :-)