Rabarbermuffins med marcipan og hvid chokolade

af Stinna

Rabarbermuffins med marcipan og hvid chokolade. Denne kombination smager helt fantastisk, da de syrlige rabarber får et perfekt modspil af den søde marcipan og chokolade.

Opskrift på rabarbermuffins

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker rabarber. Faktisk er rabarbercrumble én af mine favoritter. Særligt syrligheden i rabarber synes jeg smager SÅ godt, når det kombineres med sødere ingredienser. Denne opskrift på rabarbermuffins giver cirka 10-12 lidt kompakte muffins, som er saftige og fyldt med smag. Lad dem køle helt af inden du vil fjerne dem fra muffinsformen – den hvide chokolade skal lige have lov til at stivne, ellers kan de godt være svære at tage op.

Disse muffins er fedtede, smagfulde og lidt kompakte. Lige som jeg kan lide dem! Jeg er nemlig ikke vild med de store, luftige og ofte tørre muffins.

Rabarbermuffins med marcipan og hvid chokolade

Opskriften herunder rækker til 15-16 stk. Alt efter hvor store du laver dem.
Forb. tid20 minutter
Ret: Bagværk
Køkken: Vegetarisk
Antal: 12 stk.
Forfatter: Stinna
5 fra 1 stemme

Ingredienser

  • 150 g sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 2 stk. æg
  • 100 g smør, smeltet og afkølet
  • 150 g hvedemel
  • 1 tsk. revet citronskal
  • 1,5 tsk bagepulver
  • 200 g rabarber, skåret i tynde skiver
  • 100 g marcipan, grofthakket
  • 100 g hvid chokolade, grofthakket

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175 grader almindelig ovn.
  • Start med at piske sukker, vaniljesukker, æg og afkølet smeltet smør sammen, til det er lyst og lidt luftigt.
  • Tilsæt hvedemel, citronskal og bagepulver. Vend det sammen med en dejskraber. Dejen er lidt tyk, det er meningen.
  • Tilsæt nu rabarber, marcipan og hvid chokolade. Vend det sammen med dejskraberen.
  • Fordel dejen i muffinsforme. Jeg brugte min silikoneform, hvor jeg kom papirforme af god kvalitet i (så de ikke hang fast).
  • Bages i 25-30 minutter, til de er gyldne. Prik gerne i dem og se, om de er færdige. Der er forskel på ovne, så hold øje med dem. De skal være let gyldne.
  • Lad dem køle helt af, inden du fjerner dem fra formen.

Følg også gerne med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

5 from 1 vote (1 rating without comment)

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.