Proteinboller med chokolade

af Stinna

Proteinboller med chokolade er lækre og mættende boller lavet på skyr, havregryn og æg. I denne udgave af protein chokoladeboller har jeg tilsat lidt banan og chokolade til bollerne, så de bliver søde og endnu mere lækre.

Opskrift på proteinboller med chokolade

Har du allerede smagt mine proteinboller og skyrboller? Så er disse boller sikkert også noget for dig! De er geniale til madpakken eller som en mættende eftermiddagssnack. Herhjemme elsker vi dem alle – både store og små. Så leder du efter en opskrift på sundere chokoladeboller, så vil jeg anbefale dig denne. De er lavet helt uden hævetid og smager virkelig godt.

Proteinboller med chokolade

Forb. tid15 minutter
Tilb. tid15 minutter
Hviletid10 minutter
Ret: Bagværk
Køkken: Vegetarisk
Servings: 8 stk.
Author: Stinna
4 fra 2 stemmer

Ingredienser

  • 250 g havregryn, finvalsede
  • 300 g skyr, neutral
  • 4 stk. æg
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1/2 tsk. groft salt
  • 1 stk. banan
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 100 g mørk chokolade, grofthakket

Sådan gør du

  • Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft.
  • Kom alle ingredienserne (pånær chokolade) i en foodprocessor. Blend det til en nogenlunde ensartet konsistens.
  • Tilføj grofthakket mørk chokolade og vend det rundt i dejen.
  • Lad dejen hvile i 10 minutter.
  • Form bollerne med en våd ske eller våde hænder. Der bliver til cirka 8-9 stk. Kom bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Det er meningen at de er klistrede.
  • Kom lidt vand på hænderne og glat overfladen på bollerne.
  • Bages midt i ovnen 15-20 minutter, til de er gyldne (også under bunden). Lad bollerne køle helt af inden de skæres i – ellers kan de virke klæbrige i midten.
  • Opbevares i en pose i køleskabet. Velbekomme.

Opskriften er på nemme chokoladeboller uden gær. Opskriften er lavet med skyr, men jeg har også god erfaring med at lave proteinboller med hytteost. Dejen skal være rimelig fast når den formes. Bollerne hæver ikke og ændrer ikke facon under bagningen. Hvis din dej er for tynd, kan du tilsætte lidt ekstra havregryn og lade dejen hvile lidt længere.

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

5 Kommentarer

Sunde gulerodsboller - proteinboller med gulerod 9. marts 2025 - 19:42

[…] vilde med de populære proteinboller lavet med hytteost eller skyr. Jeg laver dem endda også med chokolade – og husets yngste er vild med dem. I denne opskrift har jeg tilføjet revne gulerødder og […]

Reply
Louise 29. juni 2025 - 07:45

3 stars
Jeg har lavet dem her til morgen. Ved ikke hvorfor min dej blev så flydende Puttede 100 g ekstra havregryn i (2 x 50 gram hvor jeg lod dejen trække 10 min hver gang), og alligevel er de fladet ret meget ud i ovnen Laver normalt dem med hytteost uden problemer. Smagen er god, og fornemmer at de bliver blødere pga bananen, så vil prøve at lave dem igen en anden gang.

Reply
Stinna 4. juli 2025 - 15:19

Hej, øv det har jeg ikke prøvet.
Har desværre intet bud på, hvorfor de blev sådan.
Hvilken type skyr brugte du?

Reply
Camilla 12. august 2025 - 21:20

5 stars
Ret så god, nem at lave

Reply
Stinna 13. august 2025 - 13:41

Tusind tak :-)

Reply
4 from 2 votes

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.