Pizzamuffins er helt geniale til madpakken og smager skønt. De er lavet af en dej med havregryn, som foldes sammen med krydret fyld og bages i muffinsforme.
Pizzamuffins til madpakken
Disse nemme pizzamuffins er helt perfekte til madpakken. Herhjemme laver jeg denne portion og fryser de muffins ned, som vi ikke spiser samme dag. De frosne pizzamuffins tages med i madpakken og når at tø op inden frokost. Ellers er de også virkelig gode, efter en lille tur i mikroovnen.
Start med at lave dejen. Kom koldt vand i en skål og opløs gær deri. Jeg bruger min røremaskine.
Tilsæt alle ingredienserne – pånær havregryn og mel. Rør det godt rundt. Tilsæt havregryn og mel og lad dejen ælte i 5-8 minutter. Dejen skal være klistret. Lad dejen hæve i skålen i 45 minutter under et fugtigt klæde.
Fyld
Hak peberfrugt og rødløg fint. Kom det i en skål. Tilsæt resten af ingredienserne og bland fyldet godt sammen.
Bagning
Når dejen er færdig med at hæve, drysses lidt hvedemel på køkkenbordet.
Vend dejen ud på bordet. Kom lidt vand på hænderne og fordel dejen til et rektangel. Dejen behøver ikke at være jævn og skal ikke rulles ud. Fordel fyldet på dejen og fold øverste del af dejen ind mod midten og derefter den nederste del, så dejen er foldet i flere lag. Skær stykker af dejen og placer dem i muffinsforme. Det er vigtigt, at det er muffinsforme lavet af silikone – ellers kan de være svære at få ud.
Pensl muffins med et sammenpisket æg og lad dem hæve i 15 minutter, men ovnen tændes på 175 grader varmluft.
Pizzamuffins bages midt i ovnen i cirka 15 minutter.
Lad dem køle af bageefter, mens de stadig er i formen.