Hytteostpandekager

af Stinna

Hytteostpandekager er søde, tynde dessert pandekager lavet med hytteost. Det lyder måske som en speciel kombination, men det smager skønt. Hytteosten bidrager med mæthed og lidt syrlighed til de søde pandekager.

Hytteostpandekager

Pandekager med hytteost

I denne opskrift på søde pandekager har jeg tilsat en lille bøtte hytteost. Opskriften er derfor genial til dig, der enten har købt for meget hytteost – eller blot ønsker nogle ekstra mættende pandekager.

Pandekagerne er en smule blødere end almindelige pandekager. Jeg vil anbefale en god slip-let pande til stegning og sørg for, at der er smør på panden. Ellers kan de være svære at vende. Det er væsentligt at de er godt gyldne på begge sider, så er de nemmere at få vendt. Opskriften herunder rækker til cirka 10 pandekager.

Hytteostpandekager

Forb. tid10 minutter
Tilb. tid20 minutter
Ret: Bagværk, Dessert
Køkken: Vegetarisk
Antal: 10 stk.
Forfatter: Stinna
5 fra 2 stemmer

Ingredienser

  • 200 g hytteost
  • 4 stk. æg
  • 3 dl mælk (fx sødmælk)
  • 2 dl hvedemel
  • 2 spsk. sukker
  • 1/2 tsk. kardemomme
  • 1 drys salt
  • 1 spsk. smør (smeltet, i dejen)
  • smør til stegning

Sådan gør du

  • Alle ingredienser blendes sammen.
  • Pandekagerne steges ved middelhøj varme i godt med smør. Kræver en slip-let pande – ellers kan de være svære at få af panden.
  • Serveres med marmelade, sukker og friske bær.
Hytteostpandekager

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

4 Kommentarer

Amanda 15. oktober 2022 - 20:35

Hvilken blender bruger du? Og ville en minihakker evt kunne bruges ? Eller stavblender?

Reply
Stinna 17. oktober 2022 - 09:16

Jeg bruger en Blendtec Blender (reklamegave). Den er meget kraftig. Jeg har ikke forsøgt med andre, men mon ikke – det skal bare kunne blendes helt fint.

Reply
Mette 18. december 2022 - 13:32

5 stars
Uh, de var virkelig gode.
Og når min datter spørger om det er morfars pandekager, så er det altså virkelig et plus, for normalt er de favoritten herhjemme.
Godt dag

Reply
Stinna 22. december 2022 - 20:35

Sikke en skøn besked! Så dejligt at opskriften kan bruges.

Reply
5 from 2 votes (1 rating without comment)

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.