Grove knækbrød med græskarkerner

af Stinna

grove knækbrød

Grove knækbrød med græskarkerner. De lækreste og mest sprøde knækbrød jeg har bagt. De er virkelig nemme at lave, alle ingredienser røres blot sammen og så smøres dejen ud på en bageplade beklædt med bagepapir – efter en tur i ovnen er der så de lækreste knækbrød.

 

grove knækbrød

Til disse knækbrød har jeg brugt fuldkornshvedemel, græskarkerner, sesamfrø og solsikkekerner. Du kan bruge lige de kerner du har i skabet. Jeg opbevarer mine knækbrød i en kagedåse, så holder de sig fint sprøde – men de overlever ikke længe hjemme hos os, hvor vi slet ikke kan lade dem være.

Opskriften herunder giver ca. 20-25 knækbrød, alt efter hvor store du laver dem. Sørg for ikke at lave dem for tykke.

Grove knækbrød med græskarkerner
Forb. tid
10 min
Tilb. tid
15 min
Samlet tid
30 min
 
Ret: Bagværk
Keyword: Knækbrød
Antal: 20 stk.
Forfatter: Stinna
Ingredienser
  • 2 dl solsikkekerner
  • 2 dl græskarkerner
  • 1 dl sesamfrø
  • 2 dl fuldkornshvedemel
  • 1 dl hvedemel
  • 2 dl koldt vand
  • 1/2 dl olivenolie
  • 1 tsk. groft salt
  • 1 tsk. bagepulver
Sådan gør du
  1. I en skål blandes alle ingredienserne og røres godt sammen i en ske.
  2. Tænd ovnen på 200grader varmluft. Sæt imens skålen i køleskabet, til ovnen er helt varm.
  3. Kom bagepapir på en bageplade. Placer dejen derpå. Kom endnu et stykke bagepapir på og rul nu dejen ud mellem de to stykker bagepapir - brug hænderne eller en kagerulle. Sørg for at dejen er lige tyk over hele pladen.
  4. Tag det øverste stykke bagepapir af  skær nu dejen med en kniv, så du får en passende størrelser knækbrød. Prik dejen med en gaffel og placer herefter bagepladen i midten af ovnen.
  5. Bages i ca. 15-17 minutter, eller til de er godt gyldne.
  6. Lad dem køle af inden de spises - de bliver helt kolde, når de er kølet af.
  7. Velbekomme.

 

grove knækbrød grove knækbrød grove knækbrød grove knækbrød grove knækbrød

Følg også gerne med på min instagramprofil, hvor jeg deler flere madbilleder.

Print Friendly, PDF & Email

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.