Grove boller med soltørrede tomater, rosmarin og hvidløg

af Stinna

grove boller med soltørrede tomater
Grove boller med soltørrede tomater, rosmarin og hvidløg. Skønne madbrød som passer perfekt til en portion suppe.

For flere måneder siden bagte jeg disse grove boller med soltørrede tomater en dag, hvor jeg skulle  ses med søde Julie. Bollerne nåede jeg dog ikke at få taget billeder af, så derfor skulle disse lækre boller naturligvis laves igen – og så selvfølgelig også fordi at de smager skønt! Der er virkelig ikke noget bedre end en nybagt bolle og derfor er jeg begyndt at bage næsten alt vores brød selv. Jeg er dog langtfra ekspert endnu, men jeg planlægger at kaste mig ud i rugbrød med surdej snart. Sig endelig til, hvis det er noget I godt kunne tænke jer opskriften på.

De grove boller med soltørrede tomater er bagt på groft mel og så har jeg valgt at tilsætte frisk rosmarin, soltørrede tomater og hvidløg. De er penslet med olie og drysset med rosmarin og groft salt. Jeg synes bollerne er perfekte til madpakke, hvor jeg ville fylde dem med lidt salat, tomater og hummus. Min kæreste spiste dem som burgerboller, hvilket de også var ganske fine til.

Grove boller med soltørrede tomater, rosmarin og hvidløg

Ret: Bagværk
Køkken: Vegetarisk
Antal: 10 stk.
Forfatter: Stinna
Ingen stjerner endnu

Ingredienser

  • 25 g gær
  • 4 dl lunkent vand
  • 1,5 tsk. salt
  • 1 tsk. agavesirup
  • 2 spsk. olie
  • 2 fed hvidløg
  • 6 stk. halve soltørrede tomater dem i olie
  • 1 lille håndfuld frisk rosmarin jeg tog også lidt timian og oregano
  • 450 g mel jeg brugte 1/3 grahamsmel, 1/3 fuldkornshvedemel og 1/3 hvedemel
  • groft salt til topping

Sådan gør du

  • Rør gær ud i lunkent vand i en skål.
  • Tilsæt salt, olie, presset hvidløg, soltørrede tomater (skåret i tern) og hakkede friske krydderurter.
  • Tilsæt mel lidt ad gangen. Ælt dejen på køkkenmaskine eller med hænderne. Dejen skal være en smule klistret.
  • Sæt dejen til at hæve i 1 time under et viskestykke et lunt sted.
  • Når dejen har hævet, formes dejen til 10 boller.
  • Bollerne pensles med olie, drysses med groft salt og lidt rosmarin.
  • Bages ved 180g (ikke varmluft) til de er gyldne.
  • Velbekomme!


grove boller med soltørrede tomater

grove boller med soltørrede tomater

7 Kommentarer

Jannie // Guapizimo 26. august 2016 - 12:29

De lyder lækre med de ingredienser og skal helt sikkert prøves!

Reply
Stinna 27. august 2016 - 08:16

Tak skal du have – det smagte så skønt. :-) Håber du vil kunne lide bollerne.

Reply
Mette 28. september 2016 - 08:00

Jeg bagte disse boller for et stykke tid siden, og jeg synes lige, du fortjener at høre, hvor begejstrede jeg blev for dem ! Hold op, de er lækre :-)

Reply
Mette 28. september 2016 - 08:01

Jeg bagte disse boller for et stykke tid siden, og jeg synes lige, du fortjener at høre, hvor begejstret jeg blev for dem ! Hold op, de er lækre :-)

Reply
Stinna 29. september 2016 - 18:47

Ej hvor skønt – tak for din tilbagemelding :-) Dejligt at du kunne bruge opskriften!

Reply
Maria 13. maj 2018 - 11:15

Jeg bagte dem igår og de er helt fantastiske. Bor i Italien og gav nogle til mine Italienske venner som også syntes var super lœkkere! :) Tak for alle de gode opskrifter, laver tit en del af dem efterhånden.

Reply
Stinna 13. maj 2018 - 17:05

Ej hvor dejligt at høre! :-) Tak for de søde ord.

Reply

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.