Frøsnappere med pikantost er et sikkert madpakkehit. Frøsnapperne er lavet af dej, som smøres med pikantost og snoes, hvorefter de drysses med birkes og sesamfrø.
Opskrift på frøsnappere med pikantost
Der findes 2 slags frøsnappere – dem med remonce og dem med pikantost. Det er 2 helt forskellige slags bagværk, men for mig er en ægte frøsnapper med pikantost, birkes og sesamfrø. Dejen er en blød dej, som smøres med krydret pikantost og snoes derefter, som når man laver kanelsnurrer. Forskellen er dog, at frøsnapperne ikke snoes helt sammen, men i stedet blot som lange stænger.
Frøsnappere med pikantost
Ingredienser
- 3 dl koldt vand
- 25 g gær
- 1 tsk. sukker
- 1 tsk. groft salt
- 1/2 dl olivenolie eller rapsolie
- 400 g hvedemel
- 50 g hvid hvede
- 200 g pikantost (smøreost)
Pensling
- 1 stk. æg
- sesam og birkes
Sådan gør du
Dej
- Start med at opløse gær i koldt vand. Jeg bruger min røremaskine.
- Tilsæt sukker, salt og olie. Tilsæt nu mel og lad dejen ælte i cirka 10 minutter, til den er blank og sammenhængende. Dejen skal være lidt klistret, men ikke flydende. Lad dejen hæve et lunt sted i cirka 1 time med et fugtigt klæde over.
Frøsnappere
- Tænd ovnen på 180 grader alm. ovn.
- Kom mel på køkkenbordet.
- Vend dejen ud på bordet og drys lidt mel på den. Rul dejen ud med en kagerulle, så den danner en rektangel.
- Smør pikantost ud på hele dejen.
- Tag den øverste 1/3 af dejen og træk den ned til midten af dejen. Tag nu den nederste del og læg over dejen, så dejen er i 3 lag.
- Med en kniv eller dejskærer deles dejen nu i strimler på cirka 2-3 cm. Hver strimmel deles nu på midten, men lad den øverste cm være. Sno nu de to strimler sammen (lidt som når man fletter). Sno dejstrimlen med begge hænder og placer den på en bageplade beklædt med bagepapir. Gør dette med alle strimblene. Lad dejen hæve i cirka 20 minutter.
- Pensl dejen med sammenpisket æg og drys med sesam og birkes.
- Bag frøsnapperne i 20-22 min midt i ovnen. Hold øje med dem, der er forskel på ovne.
- Velbekomme.
Noter
Frøsnapper med ost
Denne opskrift på frøsnappere er en klassisk gærdej, som smøres med flødeost. Selvom du ikke er den store ostespiser, så vil jeg anbefale dig at prøve dem. De er nemlig vildt gode til madpakken. Frys gerne frøsnapperne ned efter bagning, så holder de sig snaskede og lækre. Som al anden gærdej, kan de godt blive lidt tørre hvis de ligger i et par dage.
Du er også velkommen til at følge med på min Instagram, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.