Chokoladescones med hytteost

af Stinna

Bløde og luftige chokoladescones med hytteost og mørk chokolade. En nem og proteinrig opskrift perfekt til morgenmad, brunch eller eftermiddagshygge.

Opskrift på chokoladescones med hytteost

De her nemme chokoladescones med hytteost er sådan en opskrift, jeg vender tilbage til igen og igen. De er nemlig bløde, let svampede og fyldt med mørk chokolade – men stadig lavet af helt almindelige ingredienser, man ofte har hjemme i køkkenet. Hytteosten gør dem ekstra saftige og giver samtidig lidt mere protein end klassiske scones.

Jeg elsker især at bage dem, når jeg har lyst til noget sødt uden at skulle bruge en hel eftermiddag i køkkenet. De tager under 20 minutter fra start til slut, og de smager virkelig godt både lune direkte fra ovnen og kolde dagen efter. Herhjemme er hele familien vilde med disse sundere chokoladescones og den eneste ulempe ved dem er, at jeg slet ikke kan holde fingrene fra dem!

Chokoladescones med hytteost

Forb. tid15 minutter
Tilb. tid10 minutter
Ret: Bagværk
Køkken: Vegetarisk
Servings: 6 stk.
Author: Stinna
Ingen stjerner endnu

Ingredienser

  • 200 g hytteost (4% fedt)
  • 2 stk. æg
  • 50 g smeltet smør (afkølet lidt)
  • 2,5 dl hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 drys salt
  • 1 spsk. honning
  • 100 g 85% mørk chokolade, grofthakket

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Kom hytteost, æg og smeltet smør i en blender. Blend det til en helt fin masse. Hæld det i en skål.
  • Tilføj de øvrige ingredienser. Del dejen i 6 lige store stykker og form dem let til kugler (kom evt. lidt koldt vand på hænderne).
  • Placer bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Bag dem midt i ovnen i 10-12 minutter. Lad dem køle af og spis dem derefter.
  • Velbekomme!

Tips til de bedste scones

Brug en god mørk chokolade

Jo bedre chokolade, jo bedre smag. Den mørke chokolade giver en lækker dybde og passer virkelig godt sammen med den milde hytteost. Jeg bruger helst 85% mørk chokolade, men du kan også godt bruge 70%.

Undgå tørre scones

Bag dem hellere ét minut for lidt end for meget. De må gerne føles lidt bløde, når de kommer ud af ovnen – så undgår du, at de er tørre og kedelige.


Serveringsforslag

Herhjemme spiser vi oftest disse hytteostscones som de er. Men de er også gode med koldt smør på. De kan sagtens spises som en hurtig morgenmad, en del af madpakken eller endda en del af en brunch.


Ofte stillede spørgsmål

Kan man bruge lys chokolade?

Ja, sagtens. Men mørk chokolade giver den bedste balance til den søde dej.

Kan de fryses?

Ja. Lad dem køle helt af og frys dem i en lufttæt pose. Lun dem kort i ovnen før servering. Jeg er særligt glad for at lune dem i mikroovnen.

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.