Jeg er på barsel - jeg vender tilbage med svar på spørgsmål

Boller med grøntsager

af Stinna

Boller med grøntsager er geniale til madpakken. I disse boller er der både blomkål, squash og gulerødder. Grøntsagerne er gode til at holde fugten i bollerne og så er det en genial måde, at få brugt køleskabets sidste grøntsager på.

Boller med grøntsager

Herhjemme er vi vilde med grøntsager, men ender ofte med at have nogle lidt kedelige rester i grøntsagsskuffen. Derfor er disse boller geniale, da der i dejen er gemt 500g grøntsager. Prøv gerne med forskellige slags grøntsager, især gulerødder, blomkål, squash, broccoli og græskar vil fungere godt i dejen.

Boller med grøntsager

Opskriften herunder giver 12-16 boller, alt efter hvor store du laver dem.
Forb. tid15 minutter
Tilb. tid30 minutter
Hævetid1 time
Ret: Bagværk
Køkken: Vegetarisk
Antal: 15 stk.
Forfatter: Stinna

Ingredienser

  • 500 g grøntsager ( fx rå blomkål, squash og gulerødder)
  • 25 g gær
  • 5 dl koldt vand
  • 2 spsk. olie
  • 1 spsk. honning
  • 650 g hvedemel
  • 100 g finvalsede havregryn
  • 1 lille tsk. groft salt

Pensling

  • 1 stk. sammenpisket æg
  • sesamfrø

Sådan gør du

  • Opløs gær i vand. Jeg bruger min røremaskine.
  • Tilsæt olie, honning, hvedemel, havregryn og salt. Lad dejen ælte, mens du gør grøntsagerne klar – lad gerne dejen ælte i 5-8 minutter. Dejen skal være klistret, men ikke flydende. Tilsæt mere mel, hvis den er for flydende. Dejen skal kunne 'klattes' på en bageplade og ikke formes som boller.
  • Vask grøntsagerne og kom dem i en foodprocessor. Alternativt kan du rive dem groft. Tilsæt grøntsagerne til dejen og vend det godt rundt.
  • Lad dejen hæve 1 time under et viskestykke.
  • Når der mangler 20 minutter af hævetiden, tændes ovnen på 200 grader alm ovn.
  • Kom vand på hænderne (eller brug en ske med vand). Tag en klump dej og placer den på en bageplade beklædt med bagepapir. Gør dette med alt dejen, til du har 12-16 stk. Pensl med sammenpisket æg og drys med sesamfrø.
  • Bages midt i ovnen i 25-30 minutter. Hold øje med dem, der er forskel på ovne.
  • Lad dem køle af og spis med smør på. Velbekomme.

Opskrifter med ekstra grøntsager

Selvom vi elsker grøntsager herhjemme, så laver jeg ofte opskrifter med ‘skjulte grøntsager’. Mest for at få sneget lidt grøntsager ind, hvor vi ellers ikke ville få så mange grøntsager. Hvis du også gerne vil skjule lidt grøntsager, så prøv også gerne disse broccoliboller eller denne grøntsagssauce.

Tilføj en kommentar

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Accepter Læs mere

Privacy & Cookies Policy