Blomkålsbrød

af Stinna
Blomkålsbrød

Blomkålsbrød – fladbrød med blomkål og havregryn. Disse blomkålsbrød er perfekte til blomkålstoast, hvor jeg kommer ost og hjemmelavet pesto i.

Blomkålsbrød – blomkålstoast

Brødet her er en ny variant af mit broccolibrød. Selvom jeg elsker almindeligt brød, så laver jeg ret ofte denne type fladbrød med grøntsager. Det er en genial måde at få spist lidt ekstra grønt på – og så synes jeg det er helt genialt, at kunne bruge det i toast.

Blomkålsbrødet er lavet af blomkål, havregryn, æg og meget lidt mel. Herhjemme bruger jeg dem både til toast og som bund til minipizzaer.

Opskriften på blomkålsbrød kommer herunder. Jeg vil lige huske at sige, at de selvfølgelig ikke smager som almindeligt hvidt toastbrød. Så hvis du ikke kan lide blomkål, så er det ikke disse du skal kaste dig over. Men herhjemme er de en smart måde at skære en smule ned på brødforbruget – og samtidigt få lidt ekstra grønt.

Opskriften på disse nemme blomkålsbrød kommer lige her. Opskriften rækker til én bageplade, hvor jeg har skåret dem ud i 9 stykker. Det skal ikke være for tykt smurt ud – men heller ikke for tyndt. Jeg har et billede længere nede på siden, hvor I kan se hvordan mit så ud.

Blomkålsbrød

Forb. tid10 minutter
Tilb. tid30 minutter
Ret: Bagværk
Køkken: Vegetarisk
Antal: 9 stk.
Forfatter: Stinna – www.stinna.dk
5 fra 1 stemme

Ingredienser

  • 1/2 stk. blomkål (ca. 400g)
  • 100 g havregryn
  • 3 stk. æg
  • 2 spsk. olivenolie
  • salt og peber
  • 2 spsk. fint mel (fx hvedemel)

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader (ikke varmluft).
  • Start med at skære blomkål i mindre stykker. Kom det i en foodprocessor (eller minihakker) og hak det, til det er fint i konsistensen.
  • Tilsæt æg og tænd igen. Hak/blend til massen er næsten ensartet. Tilsæt resten af ingredienserne og blend igen.
  • Kom dejen på en bageplade beklædt med bagepapir. Glat dejen ud med en dejskraber – kom evt. lidt vand på den, så går det nemmere.
  • Bages i ovnen i 25-30 minutter. Skæres ud når de er kommet ud af ovnen. Fjernes forsigtigt fra bagepapiret når de er kølet af.
  • Bruges til toast, pizza eller bare som brød.
Blomkålsbrød
Blomkålsbrød

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag.

14 Kommentarer

Jojo 3. september 2019 - 14:38

SÅ MUMS! Ved du tilfældigvis hvor mange kalorier der er i? :)

Reply
Stinna 3. september 2019 - 18:04

Hej :-) Det har jeg desværre ingen idé om.

Reply
Kirstine 23. september 2019 - 08:16

Ved du, hvordan brødet er at fryse ned?

Reply
Stinna 24. september 2019 - 09:04

Det ved jeg desværre ikke :-)

Reply
Mette 17. november 2019 - 16:39

Hvad bruger du som fyld i toasten?

Reply
Stinna 18. november 2019 - 10:39

Pesto, ost og rødløg :-)

Reply
Aida 18. april 2021 - 07:30

5 stars
Hey Stinna
Tak for en fantastisk opskrift.
Jeg bliver ved med at komme tilbage til den.
Så enkelt og nemt at lave. Og smager godt.
Jed laver dobbelt så har jeg til hele ugen.

Reply
Stinna 18. april 2021 - 09:18

Tusind tak, så dejligt at du kan bruge opskriften :-)

Reply
Amanda 7. december 2020 - 18:08

Bliver de meget store/små? Eller tror du det ville fungere at skære dem over til 12 stk fremfor 9? Lyder som en spændende opskrift jeg helt klart skal prøve!

Reply
Stinna 9. december 2020 - 10:05

De er ikke specielt store – så jeg synes det passer med 9 stk. :-)

Reply
Mette 18. marts 2022 - 17:54

Hej Stinna, kan de fryses? :-)

Reply
Stinna 19. marts 2022 - 09:22

Hej, jeg har ikke forsøgt at fryse dem :-) Men mon ikke.

Reply
Sabine 10. august 2023 - 20:44

Hej. Har du prøvet med blomkål fra frost?
Mvh Sabine

Reply
Stinna 13. august 2023 - 19:08

Hej, nej desværre ikke :-)

Reply

Tilføj en kommentar

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.