Nem opskrift på banankage med hytteost, dadler og chokolade. En sundere, saftig og mættende kage med mandelmel – perfekt til snack eller morgenmad.

Opskrift på banankage med hytteost
Hvis du – ligesom mig – elsker en god, svampet banankage, men gerne vil have lidt mere fylde og næring i den, så er den her version med hytteost en kæmpe vinder herhjemme. Den er kompakt, dejligt mættende og har en skøn sødme fra banan og dadler, som gør den perfekt både som snack, morgenmad eller sundere kage – eller endda som en del af madpakken.
Det bedste? Den er virkelig nem at lave, især hvis du (som jeg) bruger købt, fintmalet mandelmel – det fungerer helt perfekt og sparer tid i køkkenet.
Kagen får en lækker, blød krumme og toppes med smeltet mørk chokolade, friske hindbær og sprøde pistacienødder. Kombinationen er ærligt talt lidt vanedannende. Alt du skal bruge er en blender og en ovn – så har du denne lækre kage med hytteost klar.
Sådan laver du banankage med hytteost
Banankage med hytteost
Redskaber
Ingredienser
- 250 g hytteost 4% fedt
- 100 g bløde dadler uden sten
- 1 stk. banan
- 3 stk. æg
- 50 g smeltet smør
- 1 tsk. vaniljesukker
- 1 dl hvedemel
- 1 dl mandelmel fintmalet eller købt
- 1 tsk. bagepulver
- 100 g grofthakket chokolade gerne 85%
Pynt
- 100 g mørk chokolade
- Friske hindbær
- Pistacienødder hakkede
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
- Kom hytteost, dadler, banan og æg i en blender. Blend det helt godt sammen.
- Hæld det i en skål og tilføj de øvrige ingredienser.
- Fordel dejen i en metalform (20 x 20 cm) beklædt med bagepapir.
- Bages midt i ovnen i 20-22 minutter – til den er gylden og der ikke hænger dej ved.
- Kom hakket chokolade på den varme kage, så det smelter.
- Fordel det med en kniv og pynt kagen med hindbær og pistacienødder.
- Spises med det samme eller opbevares i køleskabet.
Denne banankage med hytteost er til dig, der gerne vil have en sundere kage, der stadig smager helt fantastisk. Kombinationen af banan, dadler og mørk chokolade giver en naturlig sødme, mens hytteosten gør kagen ekstra saftig og mættende. Jeg bruger altid en økologisk hytteost med 4% fedt, men andre varianter bør også kunne bruges.
Jeg laver den ofte selv, når jeg har modne bananer liggende – og den bliver altid spist hurtigt. Herhjemme er den i hvert fald godkendt af både store-og små.
Kagen kan spises lun eller opbevares i køleskabet – den bliver kun endnu mere fast og lækker dagen efter.
Tips til den perfekte banankage
- Brug meget modne bananer for ekstra sødme og smag
- Justér chokoladen efter smag – mørk giver et mere intenst resultat. Jeg er vild med at bruge 85% mørk chokolade.
- Kagen er perfekt at have i køleskabet, da den holder sig godt på køl i flere dage
Kan jeg fryse banankagen?
Ja, den egner sig rigtig godt til frysning. Skær den evt. i stykker først og undlad at pynte med friske hindbær. De bliver ikke gode efter en tur i fryseren.
Kan jeg undlade chokolade?
Ja, men chokoladen giver en god balance til den søde kage. Chokoladen fremhæver smagen og passer godt til.
Er kagen sund?
Den er et sundere alternativ til klassisk kage, da den indeholder mindre sukker og mere protein. Men den indeholder stadig kalorier.



2 Kommentarer
Shit en genistreg at bruge hytteost! Så lækker og smagfuld en banankage, der bliver så lækker svampet og frisk i flere dage
Tusind tak for det :-)