Ærteboller

af Stinna

Ærteboller er grove boller, hvor jeg har tilsat ærter. Ærterne giver den fineste farve til bollerne og så giver de en skøn smag.

Grove boller med ærter

Ærtebollerne er lavet som klassiske grovboller, hvor jeg har tilsat ærter. Ærterne er fra frost og er blendet med vand, så de bedre fordeles i dejen. Bollerne smager af ærter og vil derfor især passe godt til sandwiches eller madpakken, med lidt fyld i.

Ærteboller

Forb. tid20 minutter
Tilb. tid30 minutter
Hævetid1 time
Ret: Bagværk
Køkken: Vegetarisk
Antal: 12 stk.
Forfatter: Stinna
Ingen stjerner endnu

Ingredienser

Ærteblanding

  • 400 g frosne ærter
  • 2 dl koldt vand

Dej

  • 25 g gær
  • 3 dl koldt vand
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. honning
  • 650 g hvedemel
  • 100 g finvalsede havregryn
  • 1 lille tsk. groft salt

Pensling

  • 1 stk. sammenpisket æg
  • sesamfrø

Sådan gør du

  • Kog ærter i vand i 2 minutter. Hæld vandet fra og skyl dem med koldt vand.
  • Kom 2 dl vand i en blender sammen med ærterne. Blend det godt sammen.
  • Opløs gær i de 3 dl vand. Jeg bruger min røremaskine.
  • Tilsæt olie, ærteblandingen, honning, hvedemel, havregryn og salt. Lad dejen ælte i 5-8 minutter. Dejen skal være klistret, men ikke flydende. Tilsæt mere mel, hvis den er for flydende. Dejen skal kunne ‘klattes’ på en bageplade og ikke formes som boller.
  • Lad dejen hæve 1 time under et viskestykke.
  • Når der mangler 20 minutter af hævetiden, tændes ovnen på 200 grader alm ovn.
  • Kom vand på hænderne (eller brug en ske med vand). Tag en klump dej og placer den på en bageplade beklædt med bagepapir. Gør dette med alt dejen, til du har 10-15 stk.
  • Pensl med sammenpisket æg og drys med sesamfrø.
  • Bages midt i ovnen i 25-30 minutter. Hold øje med dem, der er forskel på ovne.
  • Lad dem køle af og spis med smør på. Velbekomme.

Boller med grøntsager

I denne opskrift har jeg brugt ærter, men du kan bage med mange forskellige slags grøntsager. Prøv fx mine boller med grøntsager, mine broccoliboller eller mine spinatboller.

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.