Æbletærte med mørdejsbund, marcipanfyld og kanel. Denne æbletærte er den perfekte efterårskage og indeholder lige de ingredienser, jeg elsker allermest.
Opskrift på æbletærte
Denne æbletærte er med en sprød mørdej, sød marcipan-remonce, skønne danske æbler, mandler og kanel. Tærten er helt perfekt til efteråret og en skøn måde, at få brugt efterårets æbler på. Den er ganske nem at lave – så lad jer endelig ikke skræmme af, at tærten er med hjemmelavet mørdej.
Æbletærte
Redskaber
- Tærteform eller springform 26-28 cm.
Ingredienser
Mørdej
- 300 g hvedemel
- 150 g koldt smør
- 110 g flormelis
- 1 stk. æg
Marcipan-remonce med kanel
- 100 g smør
- 100 g sukker
- 150 g marcipan
- 2 stk. kanel
- 1 stk. æg
Fyld og topping
- 4-5 stk. æbler (cirka 300 g)
- 50 g mandler (ikke smuttede), grofthakkede
- 2 spsk. perlesukker
- 1 tsk. kanel
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader alm. ovn.
Mørdej
- Start med at lave mørdejen, så den kan nå at køle af.
- Kom alle ingredienserne i en skål og rør dem hurtigt sammen. En mørdej skal ikke æltes længe, men blot lige samles. Tryk mørdejen flad mellem to stykker bagepapir og kom den på køl i 30 minutter.
Marcipan-remonce med kanel
- Mens mørdejen køler af, er det tid til at lave remoncen.
- Pisk alle ingredienserne sammen til en ensartet masse med en håndmixer. Sæt til side.
Bagning
- Når mørdejen er kølet af, skal den rulles ud så den passer til et tærtefad.
- Rul mørdejen ud på et stykke bagepapir og kom det i en tærteform. Lad tærten gå op ad kanterne, så der er lidt højde på. Skær overskydende mørdej fra – dette kan fryses eller bruges til småkager. Hvis du ikke har en tærteform, så kan du også bruge en springform. Hvis du bruger en springform, så kom evt. tørrede bønner ned i eller et lille ovnfast fad ned, så siderne ikke glider ned.
- Forbag tærtebunden i 10 minutter. Lad den derefter køle helt af. Skru ovnen ned på 175 grader alm. ovn.
- Skær æbler i både – de skal ikke være for tykke.
- Fordel remoncen på mørdejen. Placer æblerne på remoncen og tryk dem en smule ned. Drys æblerne med grofthakkede mandler, perlesukker og kanel.
- Bag tærten i 30 minutter. Skru temperaturen op på 200 grader og bag tærten i 5 minutter.
- Lad tærten køle helt af, inden den serveres.
Noter
Opskrifter med æbler
Hvis du også er vild med æbler, så vil jeg også lige anbefale disse opskrifter til dig:
Kan æbletærte laves dagen før?
Æbletærten med marcipan smager faktisk endnu bedre dagen efter, at den er bagt. Den er stadig sprød og lækker dagen efter. Sørg blot for at opbevare den i køleskabet i en lukket beholder.
Hvilke æbler skal bruges til tærten?
Jeg kan allerbedst lide at bage med lidt syrlige madæbler. Men de fleste slags æbler kan bruges – i denne opskrift har jeg brugt ananasæbler fra min have. Syrlige æbler giver bare et perfekt modspil til den søde marcipanremonce.
Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.
14 Kommentarer
Den bedste æblekage! Jeg serveret den for et par venner. Der blev sagt ‘mmm’ efter hver eneste bid! Vi er kæmpe fan!
Ej hvor dejligt at høre, mange tak! :-)
Æbletærte med marcipanblev serveret for gæster fra Florida, her spises der virkelig meget Æbletærte, men de havde aldrig smagt så dejlig en udgave som denne. Tak : )
Sikke en skøn besked. Hvor er det dejligt, at I kunne lide æbletærten :)
I din opskrift til remonce, står der 2 stk kanel. Er det 2 spsk eller 2 tsk kanel?
Hej, det er 2 tsk :-)
Mums hvor er den lækker.
Tusind tusind tak for det :-)
Hej .
Kan tærten fryses og bare tøes op og serveres ?
Hej, det har jeg desværre ingen erfaring med :-)
Hej. Kan jeg lave den dagen før og så lige kune den kort i ovnen inden servering hvis man bedst kan lide den lun?
Hej :-) jeg har kun prøvet at servere den nylavet. Men mon ikke?
Forvirrende med 3 x bagning og ved hvilke temperaturer
Hej, øv det er jeg da ked af, at du synes. Jeg håber at tærten blev god alligevel.