Æblemuffins

af Stinna

Æblemuffins med kanel og valnødder. Disse lækre æblemuffins er perfekte til efteråret og smager så skønt.

Æblemuffins med kanel

Lækre, søde og krydrede æblemuffins med kanel. Denne opskrift er inspireret af min farmors opskrift på æblemuffins, hvor hun bruger en del kanel og tilsætter valnødderne. Disse æblemuffins er luftige og spises allerhelst med en ske. Jeg kan godt lide at servere dem med creme fraiche til.

Æblemuffins med kanel

Forb. tid20 minutter
Tilb. tid20 minutter
Ret: Bagværk
Køkken: Vegetarisk
Antal: 14 stk.
Forfatter: Stinna
Ingen stjerner endnu

Ingredienser

  • 150 g smør
  • 200 g brun farin
  • 2 stk. æg
  • 1 dl creme fraiche (gerne 18 %)
  • 50 g valnødder, finthakkede
  • 3 tsk. kanel
  • 1 tsk. kardemomme
  • 130 g hvedemel
  • 1,5 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. natron
  • 1 knivspids salt
  • 1 drys nelliker (kan undlades)
  • 200 g æble (i små tern)
  • 50 g sukker på toppen (eller mere)

Sådan gør du

  • Start med at tænde ovnen på 175 grader alm. ovn (dvs. over-og undervarme).
  • I en skål piskes smør og brun farin sammen til det er luftigt. Tilsæt æg ét ad gangen og pisk til ensartet konistens. Tilsæt creme fraiche og pisk igen.
  • I en skål røres finthakkede valnødder, kanel, kardemomme, hvedemel, bagepulver, natron, salt og nelliker sammen. Rør dette i den våde blanding lidt ad gangen, til en ensartet konsistens.
  • Tilsæt æbletern og vend dem rundt i dejen.
  • Fyld dejen i muffinsforme – jeg brugte papirsforme, som jeg placerede i metalforme. På den måde holder de formen bedre.
  • Drys med godt med sukker (spar endelig ikke på det). Bages i ovnen i cirka 20 minutter.

Opskrifter med æble

Hvis du også elsker æbler, så vil jeg anbefale dig at prøve min lækre æbletærte og mine grove æbleboller med kanel.

Du er også velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.