7,2K
Wokret med græskar, nudler og palmekål. Skøn efterårsret med hokkaidogræskar, smukke palmekål og nudler – alt sammen stegt i en sauce med soya, hvidløg, olie og æblecidereddike. Det er første gang jeg prøver at lave mad med palmekål, men det er bestemt ikke sidste gang. For denne wokret med græskar og palmekål blev så god, at det bestemt ikke er sidste gang at jeg laver den.
Jeg har valgt at holde retten rimelig simpel, men der kan sagtens tilsættes fx kikærter til retten også. Vi spiste den med ristede cashewnødder til, som virkelig passede godt til retten.
Wokret med græskar, nudler og palmekål
Antal: 2 personer
Ingredienser
- 1/2 stk. lille hokkaidogræskar
- 2-3 stk. stængler palmekål
- 2 pakker nudler
- 1 stk. løg
- 2 fed hvidløg
- 2 spsk. soyasauce + ekstra til servering
- 1 spsk. olivenolie
- 1/2-1 spsk. æblecidereddike
- evt. 1 tsk. sukker/sirup
- ristede cashewnødder
Sådan gør du
- Start med at vaske græskar og skær det over på midten. Fjern kernerne og skær græskaret i mindre stykker - gerne lidt aflange stykker. Jeg skræller ikke mit græskar, når jeg køber en økologisk variant.
- Kog nudlerne efter anvisning på pakken i letsaltet vand.
- Vask palmekål og skær det i mindre stykker. Hak løget og pres hvidløget.
- Kom olie på en dyb pande.
- Tilsæt løg og hvidløg og lad det stege et øjeblik. Tilsæt græskar og lad det stege lidt.
- Tilsæt nu soyasauce, olivenolie og æblecidereddike. Lad det stege, til græskar er blevet mere mørt - det må gerne have noget bid.
- Tilsæt palmekål til retten og lad det stege lidt med.
- Når nudlerne er færdige kommes de på panden og vendes rundt.
- Retten serveres med ekstra soyasauce og ristede cashewnødder.
- Velbekomme.
2 Kommentarer
Hej Stinna! Jeg lavede denne ret igår, og nøj, hvor den smager fantastisk!
Ej hvor dejligt at du kan lide den, tusind tak :-)