Vegetarisk tortillas med det lækreste fyld af krydret tacosauce, stegt halloumi, avocado og koriander. Tortillas er en klassisker inden for det vegetariske køkken og med god grund – for det er nemt at lave og smager fantastisk!
Opskrift på vegetarisk tortillas
Til denne opskrift kan du enten købe færdige tortillas eller bage dem selv. De hjemmelavede smager klart bedst, men tager også lidt tid at lave. De lækre tortillapandekager fyldes i denne opskrift med hjemmelavet tacosauce, stegt halloumi, friske tomater, spinat, avocado og selvfølgelig koriander.
Kom olivenolie i en gryde. Tilsæt løg og hvidløg og lad det stege kort under omrøring. Tilsæt de øvrige ingredienser og lad tacosaucen simre ved lav varme, mens resten af opskriften laves. Smages til med salt.
Stegt halloumi
Skær halloumi i mindre stykker (cirka 0,5 cm tykkelse). Kom olie på en pande og steg halloumiosten, til den er gylden på begge sider. Tag af varmen og kom det i en skål.
Servering
Smør tortillapandekagerne med tacosauce. Kom derefter frisk spinat, tomater, avocado, frisk koriander og creme fraiche i. Spises med det samme – velbekomme!
Følg også gerne med på instagram, hvor jeg deler flere madbilleder.