Vegetarisk paprikagryde. Selvom jeg er vegetar, så elsker jeg altså skønne smagfulde gryderetter. Især de gryderetter som denne, hvor der er tilsat en god slat fløde – for helt ærligt, så smager fløde bare virkelig godt i sådan en ret her. Så hvis du er til en lækker gryderet med cremet flødesauce, så skal du læse med videre her.
Vegetarisk gryderet med kartoffelmos
Vegetarisk paprikagryde, eller vegetariske grøntsagsgryde, er lavet med peberfrugter, squash og bønner. Dertil er der tilsat tomatpuré, hvidløg, paprika og så fløde. Resultatet blev virkelig lækkert og herhjemme spiste vi det sammen med en helt traditionel kartoffelmos. Denne ret er et bevis på, at vegetarretter bestemt ikke behøver at være kedelige.
Vegetar gryderet med bønner
Opskriften herunder er rimelig nem. Grøntsagerne skal bare hakkes i ønskede stykker og så skal det hele blandes sammen på panden. Hvis du har børn, så skal grøntsagerne måske skæres i mindre stykker. Men herhjemme kan vi godt lide, at der er lidt stykker at ‘tygge på’. Jeg tror også, at gryderetten vil smage godt sammen med ris. Men jeg har en eller anden kærlighed for kartoffelmos med smør i. I kan også tilsætte andre grøntsager, men denne var lige hvad vi havde i køleskabet og derfor det der endte i vores vegetariske gryderet – vegetarisk paprikagryde.
Opskriften på vegetar gryderet kommer herunder. Jeg har angivet den til at være til 4 personer. Hvis I er meget vilde med kartoffelmos, så ville jeg fordoble opskriften, så der istedet bruges 1 kg kartofler.
Nå. Nu til opskriften på vegetarisk paprikagryde. Jeg har valgt at bruge almindelig fløde til denne opskrift. Jeg tror sagtens at man kan lave den med soyafløde eller måske endda kokosmælk, men jeg ikke forsøgt. Men den smager virkelig godt med almindelig fed fløde.
Vegetarisk paprikagryde
Ingredienser
Vegetarisk paprikagryde
- 1 spsk. olivenolie
- 2 løg
- 1 fed hvidløg
- 1 squash
- 2 peberfrugter (jeg brugte 1 rød og 1 gul)
- 2 gulerødder
- 1 dåse kidneybønner
- 2 spsk. tomatpuré
- 1 spsk. smør
- 2 spsk. sød paprika
- 1/4 L fløde
- salt
- peber
Kartoffelmos (lav evt. dobbeltportion)
- 1 kg kartofler
- 40 g smør
- 1 dl sødmælk
- salt
- peber
Sådan gør du
Gryderet
- Start med at komme lidt olivenolie i en dyb pande (eller gryde).
- Hak løg og hvidløg. Tilsæt det til gryden.
- Vask squash og peberfrugter. Skræl gulerødderne. Skær det hele i mindre stykker og tilsæt det til panden. Lad det stege lidt.
- Vask kidneybønnerne grundigt. Tilsæt dem til panden.
- Tilsæt nu tomatpuré, paprika og smør. Lad det stege lidt.
- Tilsæt nu fløde, salt og peber. Lad retten småkoge, til grøntsagerne er møre.
Kartoffelmos
- Imens gryderetten småkoger laves kartoffelmosen.
- Skæl og vask kartoflerne. Skær dem i mindre stykker og kom dem i en gryde med vand (uden salt).
- Lad kartoflerne koge, til de er møre. Hæld vandet fra.
- Tilsæt smør og mælk. Mos kartoffelmosen godt, jeg brugte bare en gaffel. Smag til med salt.
- Smag gryderetten til med salt og server den sammen med kartoffelmosen.
- Velbekomme.
Noter
Hvis du er vild med vegetariske gryderetter, så er denne måske også noget for dig:
Vegetarisk gryderet med rødvin og linser.
Følg også gerne med på instagram, hvor jeg også deler billeder af min mad. Her deler jeg ofte hverdagsbilleder.
69 Kommentarer
Hvor er dine fine skåle mon fra? :) Mvh Mia
De er købt i en genbrugsbutik, så det ved jeg desværre ikke :)
Skal man bruge madlavningsfløde eller normal fløde?
Jeg bruger almindelig fløde :-)
Øv! Men tak for svar :)
Hvorfor skal man vaske kidneybønnerne grundigt? Jeg går ud fra at det er bønner fra dåse?
Ja det er fra dåse. Bare fordi at de godt kan smage lidt af dåse :-)
Mange tak for en dejlig opskrift! Jeg tilføjede lidt cayennepeber (samtidig med paprikaen) og lidt citronsaft til sidst – til lige at give den lidt ekstra kant (men så forsvandt det børnevenlige :) mvh Josephine
Dejligt at du kan bruge opskriften :) Jeg må prøve med citron og cayenne.
Nøj endnu en lækker ret! Jeg laver flere af dine opskrifter til min søn og jeg, og de slår bare aldrig fejl! Masser af smag og mætte maver
Mange mange tak, så dejligt at I kan lide den :-)
Jeg har lavet retten, dog tilført jeg ingefær og lidt stødt chili. Lækker ret! Jeg er sindsyg glad for jeg har fundet din side. :)
Ej hvor lækkert! Og mange mange tak, så dejligt at du kan bruge mine opskrifter :-)
Tak for en dejlig opskrift! Selv min kød-elskende kæreste sagde “mmh” flere gange :)
Ej hvor godt – tak for din besked :)
Har lige opdaget din side og selvom jeg ikke er god til at lave mad, så tror jeg, du formår at inspirere mig så meget at jeg gider forsøge:) Har lavet en af dine retter i dag og det var nemt og smagte skønt. Så denne her vil jeg også forsøge en dag.
Jeg er vegetar, som dig, og jeg vil bare nævne for dig at soya-fløde til madlavning nok vil være rigtig dejlig i en ret som denne. Forsøger, så vidt muligt, også at undgå mælkeprodukter, hvorfor jeg bruger det i stedet- og hvis du ikke har smagt det, så synes jeg, du skal forsøge det. Det smager fantastisk og MEGET bedre end fløde. Super cremet og dejligt.
Tak for inspiration. Håber jeg kan få mere lyst til at komme i køkkenet ;)
Hvor er det dejligt at høre. Jeg kender godt soyafløde og bruger det også ofte herhjemme. Det fungerer nemlig rigtig godt i en ret som denne. Så mange tak :-) Dejligt at du kan blive inspireret.
Mon retten fungerer godt med andre bønner også? Eller kikærter? :-)
Hej Mai. Det tror jeg sagtens, men jeg har ikke forsøgt :-)
Jeg har lavet retten flere gange. Min datter og jeg er vegetar – men min mand kan både smage mørbrad bøffer og cocktail pølser Han elsker denne vegetar ret ❤️
Sikke en dejlig kommentar, tusind tusind tak :-)
Hej! Kan man bruge andre bønner? :-)
Hej Mai, jeg svarede dig lige på din anden kommentar. Men det tror jeg sagtens, men jeg har ikke forsøgt :-)
Smager så godt! Jeg erstattede alle mælkeprodukterne (smør, mælk og fløde) med plantebaserede produkter og det smager fantastisk. Tak for god inspiration!
SÅ dejligt at høre, tusind tak :-)
Kan man fryse resterne ned… hvis man nu skulle være så heldig, at der er rester? ;-)
Hej Lene :-) Det ved jeg desværre ikke. Jeg har faktisk aldrig prøvet at fryse noget med squash ned, måske det bliver ret blødt?
Undskyld men hvad er soyafløde.? Og hvor køber jeg det
Soyafløde er en slags tyk væske lavet af soyabønner. Det kan bruges i stedet for almindelig fløde. De fleste supermarkeder har en variant fra Naturli’, som hedder Soya Cusine. Ellers kan du blot bruge almindelig fløde.
Jeg skal lave retten her på onsdag ville høre om man kan tilsætte linser til retten?
Det har jeg ikke forsøgt mig med :-) Men hvis det er, skal du nok tilsætte mere væske.
Kan man bruge kokosmælk istedet for fløde?
Det tror jeg godt, men jeg har ikke forsøgt :-)
Vegetarisk, pølsefri svensk pølseret.
Nam nam og ja tak!
Dejligt at du kan lide opskriften :-D Og ja, måske den minder lidt om? Jeg har ikke fået svensk pølseret siden jeg var helt lille.
Rigtig lækker ret og nem at lave :-)
Mange mange tak :-)
Lækker vegetarret! svigerforældre og kæreste blev glade for den :)
Så dejligt at høre, mange tak! :-)
Nu har min mand tryllet denne ret frem 2 gange. Normalt er vi en familie der spise kød, denne ret er rigtig lækker og vi savner på ingen måde kødet. Så tusind tak.
Hvor er det dejligt at høre, tak! :-)
Lækker ret! Skal lave den for anden gang i aften til kæreste og svigerfamilien. :)
Mange tak skal du have :-)
Kommer aldrig til at lave Paprikagryde med svinekød og cocktailpølser mere.
Denne ret er simpelthen blevet favorit. Bum
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Sikke en skøn kommentar, tusind tak! :-) Så dejligt at du kan lide opskriften.
Hej Stinna
Har du prøvet at tilsætte 1 æble?
Desværre ikke – men skriv endelig hvis du prøver :-)
Det er en fantastisk opskrift. Er gået hen og blevet min yndlings ret. :)
Ej, tusind tusind tak :-) Hvor dejligt!
Sikken skøn opskrift. Lavede retten i går. Ej, hvor det smagte fantastisk!!! Så TAK for mad til dig :-)
Jeg tilføjede lidt vand, da jeg ikke syntes, at fløden gav væde nok…
Ej hvor dejligt, tusind tak :-)
Har prøvet denne opskrift og det smagte helt fantastisk.
Glæder mig til at prøve nogle af dine andre opskrifter, for de ser bare så lækre ud.
Jeg skal lave en gryderet til et klub arrangement, og den største udfordring bliver jo helt klart at vælge mellem de mange tiltalende opskrifter.
Tusind tusind tak :-) Hvor skønt at høre. Jeg håber også at du kan lide mine andre opskrifter.
helt vildt god!!
Tak skal du have, dejligt at du kan lide opskriften :-)
Er lige i gang med at tilberede den….
Tak for opskrivten
Dejligt, jeg håber at du kan lide den :-)
Kære Stinna
Jeg følger efterhånden din side slavisk. Ikke et eneste fejlskud. Hvor er det skønt. Tusind tak for alle de fine, nemme og lækre ideer. Kærligst Tina
Tusind tusind tak – hvor er det dejligt at høre :-)
Hej Stinna!
Spørgsmål: Er det korrekt, at der ikke skal hakkede tomater i som ved en almindelig paprikagryde? Har handlet til retten, men undres, da sovsen lyder meget fed/tyk så? :-)
mvh.
Hej :-) Det skal der ikke. Men du kan sagtens tilsætte det – så skal saucen nok bare koge lidt længere tid, så saucen ikke er for tynd :-)
Tak for hurtigt svar! :-) Jeg glæder mig til at lave den i morgen. Forsøger med de hakkede tomater og giver den lidt ekstra kogetid!
Mvh.
Skriv endelig hvordan det bliver :-)
Det blev rigtig godt!
Så dejligt, tak :-)
Så lækkert.. Normalt er jeg ikke til vegansk mad fordi jeg altid syns det smager nogenlunde af det samme. Men denne gryderet er jeg virkerlig glad den er sååå lækker
Ej tusind tak. Dejligt at du kan lide gryderetten :-)
Kan man spise den med pasta i stedet for kartoffelmos? :-)
Hej, det kan du sagtens :-) Bare sørg for, at der er nok – da kartoffelmos mætter godt.