Vegetarisk millionbøf

af Stinna

Millionbøf i en vegetarisk udgave med grønne linser. Denne vegetariske gryderet med linser smager lige præcis, som jeg husker en millionbøf skal smage – men selvfølgelig uden smagen af kød.

Opskrift på vegetarisk millionbøf

Som lille var mine livretter min mors millionbøf og min fars coq au vin. Nu har jeg forsøgt at gøre min mor kunsten efter og lavet en vegetarisk udgave af den klassiske millionbøf. Oksekødet er erstattet med grønne linser og jeg har nærmest blot kopieret opskriften på min kærestes vegetariske brune sovs. Inspirationen til denne opskrift kommer fra vforvegetarisk, som for noget tid siden lavede en vegerisk ‘millionlinser’.

Herhjemme er min kæreste mester i at lave dansk mad og ifølge ham, skal en millionbøf smage lidt ala brun sovs. Derfor har jeg ikke tilsat en masse smarte ingredienser, men blot brugt hans opskrift til denne millionbøf. Denne ret serveres med enten spaghetti eller kartoffelmos.

Vegetarisk millionbøf

Forb. tid20 minutter
Tilb. tid45 minutter
Ret: Aftensmad
Køkken: Vegetarisk
Antal: 4 portioner
Forfatter: Stinna
5 fra 1 stemme

Ingredienser

  • 25 g smør
  • 2 stk. løg
  • 1 fed hvidløg
  • 150 g knoldselleri
  • 1 stk. gulerod
  • 1 spsk. tomatpure
  • 1 tsk. tørret timian
  • 2 spsk. rødvinseddike eller mørk balsamico
  • 3 dl grønne linser tørrede
  • 10 dl vand
  • 1/4 L piskefløde
  • 2 spsk. soyasauce
  • salt og peber
  • saucekulør

Sådan gør du

  • Start med at skære løg og hvidløg i stykker.
  • Kom smør i en gryde og tilsæt løg og hvidløg.
  • Lad løg og hvidløg stege til de er brune, men ikke brændte.
  • Skræl og skær knoldselleri og gulerod i mindre stykker. Kom det i gryden.
  • Tilsæt balsamico,, tomatpuré og timian.
  • Tilsæt grønne linser og vand.
  • Lad nu retten simre, til de grønne linser er helt møre.
  • Tilsæt nu piskefløde, sausekulør og soyasauce.
  • Smages til med salt og peber.
  • Lad retten simre kort, så fløden varmes.
  • Serveres med spaghetti eller kartoffelmos.
  • Velbekomme.

4 Kommentarer

Dorte Larsen 18. september 2023 - 16:42

5 stars
Smager drøn godt, lige så godt som Millionbøf med kød.
Vil opfordre andre til at smage denne skønne ret ..

Reply
Stinna 20. september 2023 - 08:00

Hvor dejligt! Tak for tilbagemeldingen :-)

Reply
Niels Erik Lange 19. november 2023 - 19:27

Skal knoldsellerien koges/steges ud?

Reply
Stinna 21. november 2023 - 11:10

Hej, ja det kan vi bedst lide herhjemme :-) Den skal koge med, til linserne er møre.

Reply
5 from 1 vote

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.