Vegetarisk linselasagne

af Stinna

Vegetarisk linselasagne

Vegetarisk linselasagne. Endelig er det lykkes mig at lave en virkelig god og mættende lasagne, så nu er det tid til at dele opskriften med jer herinde. Jeg er vild med kombinationen af en god tomatsauce, den cremede mornaysauce og så lasagneplader. Faktisk har vi herhjemme spist lasagnen gange den sidste måned og vi er begge ret vilde med den. Jeg har i denne lasagne tilsat røde linser, som gør at lasagnen mætter godt og så har jeg også tilsat mornaysauce, som gør at lasagnen er virkelig skønt cremet. Min kæreste var (som altid) testperson på denne lasagne og han synes slet ikke, at der manglede kød i opskriften.

Vegetarisk lasagne med linser

I denne vegetariske lasagne har jeg valgt at lave en skøn tomatsauce med røde linser og gulerødder. Imellem lagene har jeg kommet en mornaysauce. Hvis du ikke orker at lave en mornaysauce, så kan man sagtens bruge en der er færdiglavet. Men det er slet ikke så svært at lave, som jeg først troede.

Opskriften rækker til 4-5 personer tænker jeg. Hvis du har noget tilovers, så kan det sagtens fryses og så varmes i ovnen eller mikroovnen bagefter. Herhjemme har jeg faktisk lavet én hel lasagne, som jeg har skåret i portionsstørrelser og efterfølgende frosset ned – så er der mad til de travle dage.

5 fra 2 stemmer
Vegetarisk linselasagne
Forb. tid
20 min
Tilb. tid
1 t
Samlet tid
1 t 20 min
 
Ret: Aftensmad
Køkken: Vegetarisk
Forfatter: Stinna
Ingredienser
Lasagnefyld:
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • olie til stegning
  • 250 g røde linser
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 3-4 dl vand
  • 2 tsk. oregano
  • salt
  • peber
  • 400 g gulerødder
  • lidt tørrede chiliflager
  • 1 tsk. æblecidereddike
Mornay-sauce (eller køb en færdiglavet):
  • 50 g smør
  • 3 spsk. hvedemel
  • 3 dl mælk
  • lidt revet muskatnød
  • 100 g revet ost
  • salt
  • peber
Ekstra:
  • Lasagneplader
  • lidt revet ost til topping
Sådan gør du
  1. Tænd ovnen på 200grader varmluft.
  2. Først laves lasagnefyldet.
  3. Hak løg groft og pres hvidløget.
  4. Kom olie i en gryde og varm det op.
  5. Tilsæt løg og hvidløg. Lad det stege lidt.
  6. Tilsæt nu de røde linser, hakkede tomater, vand, oregano, salt og peber.
  7. Riv gulerødder fint og tilsæt dem til gryden, sammen med chiliflager og æblecidereddike.
  8. Lad det koge, til de røde linser er møre. Smag til med salt.
  9. Når de røde linser næsten er møre, er det tid til at lave mornaysauce.
  10. Smelt smør i en lille gryde. Tilsæt mel og pisk det godt sammen.
  11. Tilsæt nu mælk og rør godt rundt, til saucen begynder at blive lidt tyk.
  12. Tilsæt lidt revet muskatnød, ost, salt og peber. Rør godt rundt og tag gryden af varmen.
  13. Smør et ildfast fad med olie.
  14. Kom et lag lasagneplader nederst.
  15. Kom nu et lag lasagnefyld efterfulgt af et lag mornaysauce og herefter endnu et lag lasagneplader. Fortsættes, til der er ca. 4 lag lasagneplader. Sørg for, at der er lasagnefyld og mornaysauce øverst.

  16. Sæt fadet i ovnen og bag lasagnen, til den er ved at være gylden på toppen (og mærk evt. om lasagnepladerne er møre, ved at prikke i lasagnen med en gaffel).
  17. Tag lasagnen ud af ovnen, overhæld med revet ost og kom lasagnen tilbage i ovnen. Bag lasagnen til osten er smeltet (osten kan sagtens undlades).

  18. Spises varm. Velbekomme.

Vegetarisk linselasagne

Print Friendly, PDF & Email
14 Kommentarer

14 Kommentarer

Birthe 27. november 2018 - 15:08

uhhmmmm… det er ALTID så lækre retter du laver. TAK

Reply
Stinna 29. november 2018 - 14:44

Tusind tak Birthe :)

Reply
Karna Salomonsen 31. maj 2019 - 15:24

Kan vegetarlasagnen fryses når den er bagt

Reply
Stinna 1. juni 2019 - 09:26

Hej, det kan den sagtens :-)

Reply
jeanette 3. december 2018 - 13:06

Jeg er faldet over din blog og aldrig har jeg følt mig så inspireret til at overgå til vegetarkost. Hvor er det bare nogle inspirerende og let-tilgængelige opskrifter du deler med os. Og nårh ja – jeg elsker indisk mad så der henter du lige et par ekstra plusser hos mig ;-) ;-)

Reply
Stinna 4. december 2018 - 13:20

Sikke en skøn besked – tusind tak Jeanette! :) Dejligt at du kan lide mine opskrifter. Jeg er også helt pjattet med indisk, så der kommer flere indiske opskrifter herinde.

Reply
merete glem 13. december 2018 - 15:30


Kære Stinna – hvor har du mange skønne opskrifter. Jeg har nu 2 gange lavet din Grønkålssalat med bagte rødbeder og krydret dressing. Den er fantastisk og dressingen eventyrlig – jeg fik så mange komplimenter på denne salat:) glæder mig til at skal mange af dine andre skønne opskrifter.

Reply
Stinna 14. december 2018 - 12:13

Sikke en dejlig besked, tusind tak :-) Så skønt at du kan bruge opskriften.

Reply
Chanett 16. december 2018 - 16:01

Hvor ser den bare lækker ud den lasagne! Den skal prøves! Tusind tak for opskrift.

Reply
Stinna 20. december 2018 - 10:39

Mange tak :) Jeg håber at du kan lide den.

Reply
Connie 10. januar 2019 - 17:14

Jeg glæder mig til at prøve dine retter, det ser så lækket ud

Reply
Stinna 10. januar 2019 - 22:07

Mange tak :-) Jeg håber at du kan lide dem.

Reply
Tine 27. juni 2019 - 20:56


Tak for mad!

Reply
Stinna 28. juni 2019 - 20:45

Dejligt at du kan lide opskriften, tak :-)

Reply

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.