Tortellini salat

af Stinna

Tortellini salat er en skøn og virkelig nem salat med fyldte tortellinis (eller ravioli). I denne vegetariske udgave er tortellini vendt i en flødeost-pesto dressing og vendt sammen med hvidløgsstegte peberfrugter, mozzarellakugler, grofthakkede mandler og avocado.

Opskrift på salat med tortellini

Denne salat er en anderledes slags pastasalat, hvor almindeligt pasta er skiftet ud med kogt fyldt pasta. I denne udgave har jeg brugt pasta fyldt med ricotta og spinat, men du kan også sagtens bruge andre varianter. Opskriften rækker som tilbehør til 4 personer.

Tortellini salat

Ret: Aftensmad, Salat
Køkken: Vegetarisk
Antal: 4 portioner
Forfatter: Stinna
5 fra 1 stemme

Ingredienser

  • 500 g tortellini eller ravioli (friske) jeg brugte en variant med ricotta og spinat

Stegte peberfrugter:

  • 3 stk. røde peberfrugter
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 tsk. soyasauce
  • 1 drys salt

Dressing:

  • 2 spsk. rød pesto
  • 2 spsk. neutral flødeost

Servering:

  • 125 g frisk mozzarella gerne små kugle
  • 1 håndfuld hakkede mandler
  • 1 håndfuld frisk spinat eller rucola
  • 1 stk. avocado i tern

Sådan gør du

  • Kog pasta efter anvisning på posen. Lad det derefter køle af.
  • Skær peberfrugt i små stykker.
  • Kom olie på en pande. Tilsæt peberfrugt.
  • Tilføj hvidløg, soyasauce og salt. Lad det stege i cirka 5 minutter under omrøring. Peberfrugterne skal stadig have lidt bid. Tag panden af blusset og lad det køle en smule ned.
  • Rør ingredienserne til dressingen sammen.
  • Vend pasta, dressing og stegte peberfrugter sammen. Peberfrugterne må gerne være en smule lune.
  • Vend frisk spinat i.
  • Top til sidst salaten med hakkede mandler, mozzarella og avocado
  • Velbekomme!

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.