Tortelinni i fad er en skøn vegetarisk hverdagsret, som er ganske nem at lave. Tortillini er bagt i ovnen i en skøn flødesauce med grøntsager og ost.
Opskrift på tortellini i fad
Herhjemme er vi vilde med tortellini og især når det serveres med flødesauce. I denne opskrift får de fyldte pastaer selskab af blomkål, peberfrugt, porre og løg – og selvfølgelig fløde. Retten gratineres i ovnen med ost og rasp. Det er virkelig nemt og lækkert.
Denne flødesaucen er lidt mild i smagen. Tilføj derfor gerne dine egne eller familiens yndlingskrydderier og husk at smage på saucen, inden du hælder det i fadet.
Kom olie i en gryde. Steg løg, hvidløg, porre, peberfrugt og blomkål et par minutter under omrøring.
Tilsæt nu grøntsagsbouillon, timian, skyllede kikærter, paprika, røget paprika, salt, peber og fløde. Lad saucen simre i cirka 10 minutter. Smag saucen til med salt.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Tilføj tortellini til gryden og kog det kort op.
Fordel saucen i et ildfast fad. Drys med rasp og revet ost.