Tacos med grønt, rødbedecreme og halloumi

af Stinna
Tacos med halloumi, grønt og rødbedecreme

Tacos med halloumi, grønt og rødbedecreme er en skøn og anderledes variant af klassiske tacos. I denne opskrift har jeg skiftet guacamole ud med rødbedecreme og tilsat stegt halloumi og stegte grøntsager.

Tacos med halloumi

Hvis I endnu ikke har prøvet halloumiost, så kan jeg kun anbefale det. Det er en fast ost, som kan steges på en pande uden at smelte. Derfor er den særdeles velegnet i retter, hvor osten gerne skal have noget bid og måske erstatte en bøf. Smagen er meget mild og bidrager mest med alt og en cremet konsistens. Ud over halloumi har jeg tilsat stegte grøntsager, avocado og rødbedecreme.

Opskriften herunder rækker til 2 personer, hvor hver person får 3 tacos hver. Hvis I er meget sultne, så lav gerne en simpel salat til.

Tacos med halloumi, grønt og rødbedecreme

Forb. tid30 minutter
Tilb. tid15 minutter
Ret: Aftensmad
Køkken: Vegetarisk
Antal: 2 personer
Forfatter: Stinna
Ingen stjerner endnu

Ingredienser

Stegte grøntsager

  • 1 stk. rød peberfrugt
  • 1 stk. rødløg
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1/2 fed hvidløg, finthakket
  • salt og peber
  • 1 drys tørret chili
  • 1 tsk. mørk balsamico

Tilbehør: rødbedecreme

  • 6 stk. tortillapandekager (små)
  • 1 pakke halloumiost
  • 1 stk. avocado

Sådan gør du

Rødbedecreme

Stegte grøntsager

  • Skær peberfrugt i tynde strimler og skær rødløg i skiver.
  • Kom olie på en pande og steg grøntsagerne. Tilsæt finthakket hvidløg, balsamico, salt, peber og chili. Tilsæt balsamico og lad det stege, til peberfrugt har fået lidt farve. Tag grøntsagerne af panden.

Stegt halloumi

  • Varm panden godt op og tilsæt halloumiost (jeg bruger en slip-let pande og bruger derfor ikke olie). Steg det på begge sider, til det er godt gyldent.

Servering

  • Lun tortillapandekagerne. Smør rødbedecreme på og top med stegt grønt, skiveskåren avocado og stegt halloumi. Velbekomme.

Vegetarisk tacos

Der findes mange forskellige udgaver af tacos. Oftest laver jeg tacos med guacamole, friske grøntsager og bønnefyld. Du kan også prøve at lave dine tacos selv – følg blot denne opskrift på hjemmelavede tortillas, men sørg for at lave dem en smule mindre i størrelsen.

Tacos med halloumi, grønt og rødbedecreme

Du er også velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.