Spansk linsegryde

af Stinna

Spansk linsegryde med grønne linser og røget paprika. Spansk linsegryde er traditionelt lavet med chorizo, men i denne vegetariske udgave har jeg skiftet chorizo ud med røget paprika, squash og fennikel. Det giver en virkelig skøn og dyb smag til linsegryden, som også er utrolig nem at lave. 

Opskrift på spansk linsegryde 

I denne opskrift har jeg brugt passata, som er tomat på flaske. Hvis du ikke kan finde passata i supermarkedet, kan du skifte det ud med samme mængde hakkede tomater på dåse og tilsætte et par spsk. tomatpure. 

Den spanske linsegryde serveres helst med godt brød til. Hvis I er meget sultne, kan I også spise ris til. 

Spansk linsegryde

Ret: Aftensmad
Køkken: Vegetarisk
Antal: 4 portioner
Forfatter: Stinna
Ingen stjerner endnu

Ingredienser

  • 1 stk. stor squash
  • 1/2 stk. fennikel
  • olie til stegning
  • 1 stk. løg, finthakket
  • 5 fed hvidløg, finthakket
  • 1 flaske passata (700 ml)
  • 5 dl vand
  • 1 tsk. soyasauce
  • 1 tsk. æblecidereddike
  • 1 tsk. røget paprika
  • 2 tsk. paprika
  • salt
  • 2 dl grønne linser, ukogt

Sådan gør du

  • Skær squash i tern og fennikel i tynde skiver.
  • Kom olie i en gryde.
  • Tilsæt løg og hvidløg. Lad det stege et par minutter under omrøring – det skal ikke blive brunt.
  • Tilsæt de øvrige ingredienser og lad linsegryde simre, til linserne er møre.
  • Smag til med salt og soyasauce.
  • Serveres med brød eller ris. Velbekomme!

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.