Sød kartoffel gryde

af Stinna

Sød kartoffel gryde er en lækker vegetarisk gryderet med karry, søde kartofler og kikærter. Gryderetten er virkelig nem at lave og passer derfor perfekt som hverdagsmad.

Sød kartoffel gryde

Vegetarisk gryderet med søde kartofler

Denne gryderet er lavet med søde kartofler, kokosmælk, kikærter, karry og spinat. Gryderetten serveres med ris og gerne lidt brød til – fx disse nemme tortillachips.

Sød kartoffel gryde

Forb. tid20 minutter
Tilb. tid30 minutter
Ret: Aftensmad
Køkken: Vegetarisk
Servings: 4 portioner
Author: Stinna
5 fra 3 stemmer

Ingredienser

  • 2 stk. løg
  • 1 fed hvidløg
  • olie til stegning
  • 2 tsk. karry
  • 1 tsk. gurkemeje
  • 2 tsk. garam masala
  • 1 tsk. paprika
  • 1 spsk. tomatpuré
  • 1 dåse kokosmælk
  • 2 dåser kikærter (cirka 450 g)
  • 500 g søde kartofler
  • 3-4 dl vand
  • 2 håndfulde frisk spinat
  • salt

Servering

  • brune ris
  • tortillachips

Sådan gør du

  • Start med at hakke løg og hvidløg fint. Kom olie på en pande eller gryde. Steg løg og hvidløg i cirka 1 minut.
  • Tilsæt krydderier og steg det kort under omrøring. Tilsæt tomatpuré, kokosmælk og vand.
  • Skræl de søde kartofler og skær dem i tern. Tilsæt dem til gryden sammen med skyllede kikærter. Lad retten simre, til de søde kartofler er helt møre.
  • Smag retten til med salt og tilsæt skyllet frisk spinat. Lad retten simre til spinat er 'faldet sammen'.
  • Serveres med brune ris og tortillachips.

Opskrifter med søde kartofler

Hvis du gerne vil prøve at bruge søde kartofler i madlavningen, så vil jeg anbefale dig at prøve denne sød kartoffel curry eller bagte søde kartofler med hytteostfyld.

Sød kartoffel gryde

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

14 Kommentarer

Stine 20. februar 2023 - 11:10

Hej Stinna:-)
Er i gang med denne lækre lydende opskrift og kan se der står vand 2 gange i “sådan gør du”
Så er det over to gange man putter vand i eller hvordan?

God dag,

Stine

Reply
Stinna 20. februar 2023 - 11:14

Tak – det er rettet nu :-)

Reply
Aleksander 19. februar 2025 - 09:36

Hej
Ca. hvor længe skal retten simre, før kartofler er møre?
Mvh. Aleksander

Reply
Stinna 19. februar 2025 - 14:21

Hej, det kommer helt an på, hvor store tern du skærer dem i :-) Du er derfor nødt til at prikke i dem. Men cirka 30 minutter.

Reply
Margit 1. februar 2025 - 13:11

5 stars
Vi elsker denne ret! Smag

Reply
Stinna 3. februar 2025 - 12:42

Tak for det! :-)

Reply
Kim 11. februar 2025 - 10:03

Kan man bruge andet end kokomælk. Så retten ikke bliver så fed.

Reply
Stinna 12. februar 2025 - 17:06

Hej, jeg har desværre ikke prøvet uden kokosmælk :-)
Men jeg ville bruge halvdelen og så komme ekstra vand i.

Reply
Christina 13. maj 2025 - 18:22

5 stars
Virkelig lækker opskrift!
Tip: Drys ristede, saltede mandler over.

Reply
Stinna 14. maj 2025 - 17:37

Mange tak! Det lyder godt :-)

Reply
Ida Elisabeth 10. juni 2025 - 13:44

Kan resterne fryses?

Reply
Stinna 12. juni 2025 - 19:33

Det tror jeg sagtens :-)

Reply
Charlotte T 6. juli 2025 - 15:22

5 stars
Absolut yndlings opskrift! Min go to!
Jeg tager halv kokosmælk og halv fløde! Shit det er lækkert! Tak for en lækker opskrift!

Reply
Stinna 6. juli 2025 - 20:24

Sikke en skøn besked – tak for det! :-)

Reply
5 from 3 votes

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.