Rødløgstærte med rosmarin og feta

af Stinna

Rødløgstærte med rosmarin og feta

Rødløgstærte med rosmarin og feta. I dag vil jeg gerne dele den lækreste rødløgstærte med jer. Herhjemme er tærte altid et hit til aftensmad og jeg elsker at tage resterne med på madpakke dagen efter. Normalt laver jeg en almindelig tomat-porre tærte, men denne gang forsøgte jeg mig med en lidt anderledes tærte og den blev virkelig vellykket.

Grov fuldkorns tærtebund

Bunden er en grov tærtedej, som består af ruggryn, æg, smør og solsikkekerner. Fyldet består af rødløg og feta og i æggemassen har jeg kommet rosmarin og timian. Denne kombination fungerer virkelig skønt og giver en lidt anderledes smagsfuld tærte.

Jeg håber at I får en fantastisk weekend. Jeg skal en tur til København for at besøge en veninde og regner med at skulle spise en masse god mad. Følg gerne med på instagram.

Rødløgstærte med rosmarin og feta – vegetarisk tærte

Denne vegetariske tærte kan både spises varm og kold. Derfor fungerer den både godt til aftensmad, men også til frokost kold. Jeg synes især at tærte fungerer godt på madpakken – så sørg gerne for at lave så stor en portion, at der også er til madpakkerne.  Nu til opskriften.

Rødløgstærte med feta og rosmarin

Forb. tid15 minutter
Tilb. tid1 time
Samlet tid1 time 15 minutter
Ret: Aftensmad
Køkken: Vegetarisk
Antal: 4 personer
Forfatter: Stinna - www.stinna.dk
Ingen stjerner endnu

Ingredienser

bund:

  • 2 æg
  • 2 dl ruggryn kan sagtens skiftes ud med havregryn
  • 1 dl solsikkekerner
  • 1 spsk finere mel fx speltmel
  • 1 tsk salt
  • 50 g smør

fyld:

  • 3 rødløg
  • 100 g feta / salatost

æggemasse:

  • 4 æg
  • 200 g hytteost
  • 1 tsk rosmarin
  • 1 tsk timian
  • salt
  • peber
  • ½ dl mælk

Sådan gør du

  • Start med at lave bunden.
  • Æg, ruggryn, solsikkekerner,  1 spsk mel, salt og 50g smeltet smør blendes sammen til en nogenlunde ensartet masse (se evt. billede).
  • Kom dejen i en smurt tærteform eller som jeg har gjort, i en springsform med bagepapir. Lav små prikker med en gaffel (se billedet).
  • Forbag bunden ved at sætte bunden i ovnen ved 200g i ca. 10 minutter. Tag den ud herefter. Lad ovnen forblive tændt.
  • Nu skal fyldet laves.
  • Skær rødløg i ringe. Hak feta i tern.
  • Nu laves æggemassen.
  • Pisk alle ingredienserne til æggemassen sammen. Husk salt, dette er altid vigtigt i en tærte.
  • Kom rødløg og feta ovenpå tærtebunden. Gem lige et par løgringe til at komme ovenpå æggemassen.
  • Hæld æggemassen og top med lidt rødløg (kun for udseendets skyld).
  • Bages ved 200g til den er gylden og føles færdig. Min fik ca. én time, men der er forskel på ovne.
  • Spises lun - velbekomme!


Rødløgstærte med rosmarin og feta

rødløgstærte-4
rødløgstærte-7

Rødløgstærte med rosmarin og feta

4 Kommentarer

Ida 12. februar 2016 - 11:38

Lyder virkelig som en lækker tærte! Tror du man kan bruge havregryn istedet for ruggryn?

Reply
Stinna 12. februar 2016 - 12:14

Det kan du sagtens :-) Måske bare en lidt anden smag.

Reply
Dorte 12. oktober 2016 - 19:59

Virkelig lækker – tak for opskriften :-) Vi kom lidt grønkål i. Da vi ingen solsikkekerner havde brugte vi hørfrø og græskarkerner til bunden.

Reply
Stinna 13. oktober 2016 - 06:12

Mange tak, dejligt at du kunne bruge opskriften. Jeg vil da prøve med grønkål næste gang :-)

Reply

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.