Rødbedetærte med feta

af Stinna
Rødbedetærte med feta

Rødbedetærte med feta. ‘Det er den bedste tærte jeg har smagt’. Det var det første min kæreste sagde, da vi for et par uger siden spiste denne tærte for første gang. Jeg har lavet den flere gange siden, for den er virkelig blevet et hit herhjemme.

Rødbedetærte med feta

Tærten indeholder rødbede, feta, æggemasse med rosmarin og en fuldkornsbund. Den salte fetaost/salatost passer virkelig godt til de lidt søde rødbeder og sammen med rosmarin, er det virkelig en skøn smag.

Nu til opskriften på den lækre rødbeedtærte med feta. Vi spiste tærten til aftensmad og resterne kom med i madpakken dagen efter. 

Opskrift på vegetarisk tærte med rødbede og feta:

Rødbedetærte med feta

Forb. tid15 minutter
Tilb. tid1 time
Ret: Aftensmad
Køkken: Vegetarisk
Antal: 4 personer
Forfatter: Stinna
5 fra 3 stemmer

Ingredienser

bund:

  • 1 dl groft mel jeg brugte en grov fuldkornshvedemel
  • 2 dl hvedemel
  • 1 dl creme fraishe / skyr
  • 1/2 dl olivenolie
  • 1/4-1/2 tsk. salt

fyld:

  • 500 g rødbede
  • 1 rødløg
  • 200 g hytteost
  • 4 æg
  • 1 spsk. hakket frisk rosmarin
  • 100 g feta/salatost
  • salt
  • peber

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader (ikke varmluft).
  • Først laves bunden.
  • Bland alle ingredienserne i en skål. Bland det hele godt sammen. Dejen må gerne være en smule klistret.
  • Smør en form med olie. Jeg brugte en springform, men et tærtefad er fint. Alternativt kan du komme bagepapir i.
  • Pres dejen ud med fingrene.
  • Prik dejen med en gaffel som vist på billedet.
  • Bages i 10 minutter.
  • Imens laves fyldet.
  • Vask rødbeder godt og skær dem i skiver – de skal ikke være alt for tykke. Skær rødløg i tynde skiver.
  • I en skål blandes hytteost, æg, finthakket rosmarin, fetaost, salt og peber.
  • Pisk det godt sammen.
  • Når tærtebunden har bagt i 10 minutter, tages den ud af ovnen.
  • Kom rødbedeskiverne og løg i tærten.
  • Hæld æggemassen over. Pres evt. lidt på rødbederne, så de dækkes af æggemassen.
  • Bag tærten i midten af ovnen. I min ovn skulle den have 1 time.
  • Tærten spises varm.
  • Velbekomme.

Noter

Tærten kan sagtens holde sig nogle dage i køleskabet – og både spises kold og varm.

Opbevar tærten i køleskabet, så er der til nem og god aftensmad. 

Rødbedetærte med feta

Er du vild med rødbede? Så prøv disse opskrifter:

Rødbedetærte med feta
Rødbedetærte med feta

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.

15 Kommentarer

Wencke 25. oktober 2018 - 17:19

Hej Stinna
Hvilken str tærteform bruger du til din opskrift?
Mh Wencke

Reply
Stinna 25. oktober 2018 - 19:40

Hej Wencke,
jeg bruger en springform – jeg ejer ikke en tærteform. Du kan se den lige her: https://stinna.dk/bagvaerk/grov-taertebund.html.
Jeg tror den er 22cm eller 24cm.

Reply
Charlotte 28. oktober 2018 - 19:14

Hej Stinna
Den opskrift ser SÅ lækker ud og den må jeg prøve.. men vil lige høre ..
Skræller du ikke rødbederne?
Bedste hilsner
Charlotte

Reply
Stinna 30. oktober 2018 - 07:59

Hej Charlotte, tak skal du have :-) Hvis de er økologiske, så skræller jeg dem ikke, men vasker dem godt.

Reply
Betina Reinhold Hansen 4. november 2018 - 09:56

Hej Stine
Nøj, det er nogle lækre opskrifter
Kan jeg følge dig andre steder end her ?
Ha’ en herlig søndag
Mvh Betina

Reply
Stinna 4. november 2018 - 21:00

Hej Betina. Mange tak for din søde kommentar. Jeg har både en instagram profil: https://www.instagram.com/stinnagm/ , ellers kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev her på siden, hvor jeg deler madplan og sidst er jeg også på facebook: https://www.facebook.com/stinnagm/ .
Hilsen Stinna :)

Reply
Marlene Koldig Hansen 6. november 2018 - 17:57

Har lavet din tærte og den blev virkeligt god. Tak for inspiration :-)

Reply
Stinna 6. november 2018 - 20:49

Tusind tak :-) Dejligt at du kunne bruge opskriften.

Reply
Karin grarup jensen 8. februar 2019 - 18:25

Super god tærte ☺

Reply
Stinna 9. februar 2019 - 11:32

Mange tak :-) Dejligt at du kan lide opskriften.

Reply
Jannie 12. oktober 2019 - 12:53

Hejsa, tak for en inspirerende side!
Glæder mig til denne tærte!
Kan jeg (efter bunden har bagt og fyldet er kommet på) lade den stå på køl et par timer og så bage den færdig senere? ☺️

Reply
Stinna 13. oktober 2019 - 09:39

Tusind tak skal du have :-)
Det har jeg desværre ikke forsøgt. Jeg tror måske at bunden vil blive blød af det?

Reply
Louise 5. august 2020 - 16:57

5 stars
Min mor lavede din her tærte sidst jeg kom på besøg, og jeg skulle ha opskriften med det vuns! Den her tærte er simpelthen så lækker og en genial måde at benytte rødbeder på. Bravo!

Reply
Stinna 5. august 2020 - 19:01

Hvor er det dejligt at høre, tusind tak! :-)

Reply
Kristiane 10. oktober 2023 - 15:38

5 stars
Virkelig lækker tærte! Den er hermed tilføjet til listen af livretter :)

Reply
5 from 3 votes (1 rating without comment)

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.