Porretærte

af Stinna

Porretærte er en ægte tærte-klassiker. Min vegetariske porretærte er med grov bund og en masse smag.

Opskrift på porretærte

Denne opskrift på tærte med porre er nem at lave og smager skønt. I opskriften har jeg tilsat salatost/fetaost, timian, paprika og muskatnød – som giver tærten en skøn smag. Derudover har jeg tilsat hytteost til æggemassen, da konsistensen ikke bliver for ægget, men mere let. Det kan vi bedst lide herhjemme.

Porretærte

Forb. tid20 minutter
Tilb. tid40 minutter
Ret: Aftensmad
Køkken: Vegetarisk
Antal: 1 tærte
Forfatter: Stinna
5 fra 3 stemmer

Ingredienser

Grov tærtebund

  • 1 dl groft mel (fuldkornshvedemel)
  • 2 dl hvedemel
  • 1 dl creme fraiche
  • 1/2 dl olie (fx olivenolie)
  • 1/4 tsk. groft salt

Æggemasse

  • 4 stk. æg
  • 200 g hytteost
  • 70 g salatost (eller fetaost)
  • 1 tsk. tørret timian
  • 1 tsk. sød paprika
  • lidt revet muskatnød
  • godt med peber
  • 1 lille tsk. salt

Fyld

  • 1 stk. løg
  • 2-3 stk. porrer (cirka 250g)

Sådan gør du

Tærtebund

  • Start med at tænde ovnen på 200 grader (ikke varmluft).
  • Bland alle ingredienserne i en skål.
  • Bland et hele godt sammen. Dejen må gerne være en smule klistret. Smør en form med olie. Alternativt kom bagepapir i.
  • Kom dejen i formen og pres dejen ud med fingrene. Ellers kan du rulle dejen ud på et køkkenbord drysset med mel. Prik dejen med en gaffel. Forbag tærtebunden i 10 minutter i den forvarmede ovn.

Tærtefyld

  • Skær løg og porre i tynde skiver. Kom det på tærtebunden.

Æggemasse

  • Kom alle ingredienserne i en skål. Rør det godt rundt. Fordel æggemassen i den forbagte tærtebund. Vend lidt rundt, så massen fordeles mellem porrer og løg.
  • Tærten bages til fyldet er stivnet og gyldent. Hold øje med den – bages i 30-40 minutter. Prik gerne lidt i den – der skal ikke være en masse væske, så skal den have lidt længere.

Noter

Tip: Du kan også sagtens bruge en færdig tærtebund, hvis det skal gå ekstra stærkt.

Grov tærtebund

Tærtebunden er lavet med groft mel og hvedemel. Kombinationen giver en skøn smag og så er der lidt mere fuldkorn i denne version. Du kan også prøve min variant med havregryn.

Grøntsagstærte

Hvis du også er vild med grøntsagstærte, så kan jeg også anbefale disse:

Du er også meget velkommen til at følge med på Instagram, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

5 Kommentarer

Nynne 31. januar 2022 - 10:50

Hej! Det er sådan nogle lækre opskrifter du laver kan tærterne fryses ned?

Reply
Stinna 31. januar 2022 - 14:14

Hej, mange tak. Jeg har desværre ingen erfaring med at fryse tærter ned :-)

Reply
Kurt Andreassen 10. april 2022 - 07:57

Det kan de, jeg laver altid dobbelt.

Reply
Stinna 10. april 2022 - 18:00

Tak for det, det må jeg få afprøvet.

Reply
Lene Spørring Rasmussen 20. januar 2024 - 13:09

Dejlig smagfuld og nem opskrift Har brugt den flere gange med forskellige grøntsager.

Reply
5 from 3 votes (3 ratings without comment)

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.