Pasta i pikantsauce

af Stinna

Pasta i pikantsauce er den lækreste og meget cremede pastaret. Pastaretten er lavet med pikantest, fløde, blomkål, porre og peberfrugt.

Pasta i pikantsauce

Hvis du også elsker cremede pastaretter, så vil jeg virkelig anbefale denne ret. Den er cremet, smagfuld og virkelig nem at lave. Derfor passer den godt som hverdagsret. Denne pastaret er vegetarisk, men du kan sagtens tilsætte kød til retten. Opskriften rækker til 4 portioner. Drys gerne retten med revet parmesanost og bredbladet persille.

Pasta i pikantsauce

Forb. tid10 minutter
Tilb. tid20 minutter
Ret: Aftensmad
Køkken: Vegetarisk
Antal: 4 portioner
Forfatter: Stinna
5 fra 1 stemme

Ingredienser

  • 250 g blomkål
  • 1 stk. porre
  • 1 stk. rød peberfrugt
  • 1 fed hvidløg
  • 150 g pikantost
  • 2 dl fløde
  • 2 dl mælk ( fx letmælk)
  • salt og peber
  • 350-400 g alm. pasta, tørret ( gerne en tyk variant)

Tilbehør

  • parmesanost
  • bredbladet persille

Sådan gør du

  • Skær porre i mindre stykker og pres hvidløg.
  • Steg det i olie på en stor pande.
  • Skær blomkål i mindre stykker og skær peberfrugt i tern. Tilsæt det til panden. Lad det stege i cirka 5 minutter.
  • Tilsæt pikantost, mælk og fløde. Lad det simre i 5-10 minutter. Smag til med godt med salt og peber.
  • Kog pasta og vend det i saucen. Drys evt. med parmesanost og bredbladet persille.

Opskrifter med pikantost

Hvis du gerne vil afprøve opskrifter med pikantost, så vil jeg anbefale denne lækre vegetariske opskrift på grøntsager i pikantsauce eller frøsnappere med pikantost.

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

2 Kommentarer

Rebecca 23. februar 2023 - 19:19

5 stars
Virkelig lækker ret Vi tilsatte også lidt bacon, det passer godt til.

Reply
Stinna 24. februar 2023 - 09:32

Dejligt!

Reply
5 from 1 vote

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.