Mac and cheese med blomkål

af Stinna

Mac and cheese er en amerikansk klassisker. Pastaretten består af pasta og ostesauce, som bages i ovnen. I denne udgave har jeg tilsat blomkål og svampe, som gør den klassiske mac and cheese endnu bedre. Pastaretten er stadig cremet og lækker, men indeholder lidt mere smag og bid, end den klassiske opskrift.

Mac and cheese med blomkål

Opskrift på mac and cheese

Mac and cheese er normalt en lidt tung pastaret, som er fyldt med ost. I min udgave har jeg brugt en smule mindre ost, tilsat krydderurter og grøntsager. Hvis du er helt vild med ost, kan du selvfølgelig sagtens tilføje ekstra ost til retten. Den ovnbagte pastaret toppes med cheddarost og pankorasp, som giver en sprød og lækker skorpe.

Mac and cheese med blomkål

Forb. tid30 minutter
Tilb. tid25 minutter
Ret: Aftensmad
Køkken: Vegetarisk
Antal: 4 portioner
Forfatter: Stinna
3.34 fra 3 stemmer

Ingredienser

  • 300 g makaroni
  • 1 stk. blomkål (mellemstort)
  • 1 stk. stort løg
  • 200 g champignon
  • smør til stegning

Mornaysauce

  • 20 g smør
  • 3 spsk. hvedemel
  • 3 dl mælk
  • 140 g revet cheddarost
  • salt og peber
  • 1/2 tsk. revet muskatnød
  • 2 tsk. tørret timian
  • 3 dl vand

Topping

  • 50 g revet ost (eller mere)
  • 1 håndfuld rasp (gerne pankorasp)

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175 grader over-og undervarme.
  • Kog makaroni efter anvisning på posen, så det stadig har bid. Kom pasta i et fad efter kogning.
  • Riv blomkål groft på et rivejern. Tilsæt det i fadet.
  • Hak løg fint og steg det i smør på en pande. Det skal ikke blive brunt. Tilsæt de stegte løg i fadet.
  • Skær champignon i skiver og steg dem i smør, til de er gyldne. Kom dem efterfølgende i fadet.

Mornaysauce

  • Smelt smør i en lille gryde.
  • Tilsæt mel og pisk det godt sammen. Tilsæt nu mælk og rør godt rundt, til saucen begynder at blive lidt tyk. Tilsæt lidt revet muskatnød, ost, salt og peber. Tilsæt vand og timian. Rør rundt og tag ostesaucen af varmen.

Mac and cheese

  • Tilsæt ostesaucen til fadet med pasta. Vend det hele rundt. Smag til med salt.
  • Drys med revet ost og rasp. Hvis du er meget vild med ost, tilføjer du selvfølgelig bare ekstra ost.
  • Bages midt i ovnen i 25 minutter.

Tilbehør til mac and cheese

Mac and cheese er ægte comfort-food. Den slags, der gerne spises direkte i en skål og uden andet til. Men du kan selvfølgelig sagtens pifte retten lidt op, ved at servere pastaretten med en simpel salat med peberfrugt, tomater og edamamebønner til. Så bliver måltidet knap så tungt, men stadig utrolig lækkert.

Mac and cheese med blomkål
Mac and cheese med blomkål

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

6 Kommentarer

Birte Søndergaard 26. juni 2022 - 11:27

1 star
Lidt trist og smagløs‍♀️

Reply
Stinna 22. august 2022 - 11:21

Øv da – herhjemme er vi glade for opskriften :-)

Reply
Mie 29. januar 2023 - 13:47

5 stars
Vi syntes at den er rigtig god – men at det skal bages lidt længere :-)

Reply
Stinna 7. februar 2023 - 15:52

Dejligt at opskriften kan bruges :-)

Reply
Flemming Bruun 3. februar 2023 - 21:27

4 stars
Vi tænkte at den lige skulle spices op, så vi kom 2 fed revet hvidløg i, inden vi samlede retten.
Sovsen fik en grønsagsterning, og ellers kom der flere krydderier i.
Retten er en god base til at blande andet i, da noget at blomkålen kan erstattes med andre grøntsager.

Reply
Stinna 7. februar 2023 - 15:52

Det lyder også godt :-)

Reply
3.34 from 3 votes

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.