Knust kartoffel pizza er en slags pizza, hvor pizzadejen er skiftet ud med knuste ovnbagte kartofler. Så har du en rest kogte kartofler, så er denne opskrift måske noget for dig.
Opskrift på knust kartoffel pizza
Knuste kartofler har længe været et hit i diverse opskrifter. Her har jeg lavet en ny udgave, som min søster opfordrede mig til at teste. Nemlig en slags pizza, hvor pizzabunden er skiftet ud med knuste kartofler. De kogte kartofler bages først i ovnen med olie på, hvorefter de toppes med pizzasauce og ost. Resultatet blev virkelig skønt og er perfekt, hvis man har en rest kogte kartofler. Herhjemme blev det i hvert fald godkendt af hele familien!