925
Kaju curry er en indisk vegetarret med cashewnødder. I denne udgave er cashewnødderne blendet til en cremet sauce og smagt til med spidskommen og koriander.
Opskrift på kaju curry
Herhjemme elsker vi indisk mad og denne opskrift er ingen udtagelse. Retten er dog en smule anderledes, da jeg i denne opskrift har blender grøntsager og cashewnødder sammen til en skøn sauce. Det giver en utrolig cremet ret, som smager virkelig godt. Jeg har brugt spidskommen og koriander i retten, men du kan også sagtens bruge den lækre krydderiblanding garam masala. Server gerne retten med hjemmebagte naanbrød, hvis I er ekstra sultne.
Kaju curry
Antal: 4 portioner
Ingredienser
Sauce
- 100 g usaltede cashewnødder
- 2 dl koldt vand
- 2 stk. løg
- 200 g tomater
- 3 spsk. tomatpuré
- 2 tsk. spidskommen, stødt
- 2 tsk. koriander, stødt
- 2 dåser kikærter (cirka 480 gram kogte kikærter)
- 1 spsk. soyasauce
- Salt
Servering
- Ris
- Cashewnødder
- Koriander
Sådan gør du
- Start med at komme cashewnødder i en skål. Hæld kogende vand over dem og lad dem stå i cirka 15 minutter.
- Hæld vandet fra og kom cashewnødderne i en blender.
- Tilføj 2 dl vand og blend til en cashewnødderne er helt blendet.
- Tilsæt løg, tomater og tomatpuré og blend igen, til det er helt fint blendet.
- Kom olie på en dyb stegepande.
- Tilsæt spidskommen og koriander og lad det stege et par minutter under omrøring .
- Tilsæt derefter den blendede sauce og skyllede kikærter. Lad det herefter simre i cirka 30 minutter.
- Smag til med salt og soyasauce.
- Server gryderetten med ris, cashewnødder og frisk koriander. Velbekomme!