Jeg er på barsel - jeg vender tilbage med svar på spørgsmål

Gul dahl

af Stinna

Gul dahl med gule linser, søde kartofler og karry. Denne gule dahl smager virkelig godt og er et godt alternativ til den klassiske dahl. Herhjemme er hele familien vilde med denne version, som spises med ris og brød til.

Opskrift på gul dahl

Gul dahl er en vegetarisk gryderet med gule linser. Herhjemme er vi vilde med den gule daal der kan købes fra Grød, men vi ville gerne forsøge at lave vores egen version. Den blev virkelig god og er lidt mere mild i smagen, end den klassiske dahl med røde linser. Denne vegetariske dahl er med søde kartofler, som skæres i små tern. De er også milde i smagen og passer skønt sammen med gule linser og karry.

Gul dahl med gule linser og søde kartofler

Ret: Aftensmad
Køkken: Vegetarisk
Antal: 4 portioner
Forfatter: Stinna

Ingredienser

  • 1 stk. stort løg
  • 2 spsk. olivenolie
  • 3 fed hvidløg
  • 5 g karry (madras)
  • 250 g søde kartofler
  • 1 dåse kokosmælk
  • 250 g gule linser (tørrede)
  • 6 dl vand
  • Citronsaft
  • Salt og peber

Servering

  • Frisk koriander
  • Ris
  • Creme fraiche
  • Naanbrød

Sådan gør du

  • Start med at hakke løg og hvidløg fint.
  • Skræl de søde kartofler og skær dem i små tern.
  • Kom olie i en gryde. Steg løg og hvidløg et par minutter under omrøring – det skal ikke brunes. Tilføj karry og søde kartofler og steg igen kort under omrøring. Det skal brunet let af.
  • Tilsæt kokosmælk, linser, vand, salt og lidt peber. Lad gryderetten koge i cirka 30 minutter, til du har en grødlignende konsistens.
  • Smag til med salt og citronsaft.
  • Server gerne med naanbrød, friske koriander, creme fraiche og ris. Velbekomme.

Hvilken type karry?

I denne opskrift har jeg brugt madraskarry, som er en bestemt sammenblanding. Men du kan sikkert også bruge andre slags – du skal bare være opmærksom på, at din karry ikke må være stærk. I denne opskrift skal karrysmagen nemlig være mild og rund. Derfor skal du endelig heller ikke brænde din karry for længe, da den så vil få en brændt smag.

Tilbehør til gul dahl

Som tilbehør til denne karryret har jeg valgt nemme grove naanbrød, jasminris, creme fraiche og frisk koriander.

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

2 Kommentarer

Sara 16. november 2023 - 23:47

Kan man lave den med røde linser fremfor gule? Eller er der forskel på smagen?

Reply
Stinna 17. november 2023 - 12:50

Jeg har desværre ikke prøvet med andre linser :-) men mon ikke?

Reply

Tilføj en kommentar

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Accepter Læs mere

Privacy & Cookies Policy