Jeg er på barsel - jeg vender tilbage med svar på spørgsmål

Grøn pastasauce

af Stinna

Grøn pastasauce er en opskrift på en virkelig lækker grøn sauce, som passer perfekt til pasta. Saucen er lavet af squash, fløde,ærter, hvidløg og basilikum. Denne lækre pastaret tager næsten ingen tid at lave og kan spises af både store og små.

Opskrift på grøn sauce

Opskriften herunder tager maksimalt 20 minutter at lave og er derfor perfekt til en lidt travl hverdag. Grøntsagerne skal blot steges på panden og derefter blendes sammen med fløde. Så bliver det næsten ikke nemmere.

Opskriften rækker til 2-3 portioner, alt efter hvor sultne I er.

Grøn pastasauce

Opskriften herunder rækker til 2-3 personer.
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid10 minutter
Ret: Aftensmad
Køkken: Vegetarisk
Antal: 2 Portioner
Forfatter: Stinna

Ingredienser

  • 1 stk. squash (400g)
  • olivenolie til stegning
  • 2 stk. løg, grofthakket
  • 2 fed hvidløg, grofthakket
  • 2 dl ærter (frosne)
  • 1 dl fløde
  • 1 stor håndfuld basilikum
  • 1 drys salt og peber
  • 1 pakke frisk pasta

Servering

  • Ricotta
  • Frisk basilikum

Sådan gør du

  • Start med at skære squash i grove tern.
  • Kom olie på en pande.
  • Steg squash, løg og hvidløg i cirka 5 minutter under omrøring. Det skal ikke blive brunt.
  • Tilsæt ærter og lad det stege et minut.
  • Hæld grøntsagerne i en blender. Tilføj fløde, basilikum, salt og peber. Blend til det har en ensartet konsistens. Hæld saucen tilbage i panden og varm den op. Smag til med salt.

Servering

  • Kog pasta efter anvisning på pakken. Hæld saucen over pastaen og vend det godt sammen. Server med ricotta og frisk basilikum. Velbekomme.

Følg også gerne med på instagram, hvor jeg deler flere madbilleder.

Tilføj en kommentar

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Accepter Læs mere

Privacy & Cookies Policy