2,4K
Græskargryde med karry, kokosmælk og grønne linser. Nem og velsmagende vegetarret, som passer perfekt til efteråret.
Vegetarisk gryderet med græskar
Herhjemme er vi glade for gryderetter og især de gryderetter, som er nemme at lave. Denne gryderet med græskar er ingen undtagelse. Ingredienserne skal blot simre til græskar er mørt – og så er der skøn aftensmad. Retten serveres med ris til.
Græskargryde
Antal: 4 portioner
Ingredienser
- 1 stk. rødløg
- 1 stk. hokkaidogræskar
- 2 fed hvidløg, finthakket
- 1 spsk. karry
- 1 spsk. paprika
- 3 stk. selleristænger
- 1 dåse hakkede tomater
- 1 drys chili
- 1 dåse kokosmælk
- 1 spsk. tomatpuré
- 1 spsk. sojasauce
- 1 spsk. æblecidereddike
- 1 dåse grønne linser, skyllede (kogte – svarer til 240 g kogte grønne linser)
- 2 spsk. citronsaft
Sådan gør du
- Start med at hakke rødløg fint.
- Tilsæt græskar i tern. Du behøver ikke at skrælle dit græskar.
- Kom olie på en stegepande og steg rødløg, hvidløg, karry og paprika i et par minutter under omrøring.
- Skær selleri i minde skiver.
- Tilsæt øvrige ingredienser til panden. Lad retten simre til græskar er mørt.
- Smag til med salt.
- Serveres med ris til. Velbekomme.