Frammkuchen med græskar – også kaldet tarte flambee, er en tynd og sprød bund med skøn topping. Denne variant er med flødeost-creme, græskar, stegte svampe og pinjekerner.
Flammkuchen med græskar
Egentligt er tarte flambee (flammkuchen) en slags tærte. Men med sin papirtynde bund, minder den mest om en pizza. Den sprøde bund er toppet med en cremet flødeost-creme, rødløg, græskar og soyastegte svampe. Helt perfekt efterårsmad.
Start med at lave dejen. Kom alle ingredienserne i – eller i en røremaskine. Dejen kan godt virkelig lidt tør, men skal blot lige æltes godt sammen. Dejen skal ikke æltes længe.
Pak dejen ind i en frysepose eller pak den ind i film. Lad den hvile i 30 minutter på køkkenbordet.
Tænd ovnen på 250 grader (ikke varmluft), inden du laver fyldet.
Topping
I en skål røres flødeost, creme fraiche, timian, salt og peber sammen. Sæt det til side.
Fyld
Vask champignon grundigt og skær dem i skiver. Kom olie på en pande og steg dem. Tilsæt soyasauce og balsamico og lad dem stege et par minutter.
Skær rødløg i tynde ringe.
Vask græskar og skær det i så tynde skiver, som du kan. Jeg beholdt skrællen på.
Bagning
Del dejen i to. Kom en lille smule (ikke for meget) mel på køkkenbordet. Rul dejen tyndt ud. Placer dejen på hver sin bageplade med bagepapir.
Smør flødeost-cremen på. Placer græskarskiverne i et tyndt lag, sammen med de stegte champignon og rødløg. Drys med pinjekerner.
Bages én ad gangen i ovnen i cirka 10-12 minutter. Hold øje med dem, der er forskel på ovne. Drys med groft salt, peber og lidt persille. Velbekomme.
2 Kommentarer
Hej :) Hvor mange personer er opskriften til?
Hej, 2 personer :)