1,2K
Cremet orzo med tomat, timian, ost og skønne krydderier. Denne vegetariske opskrift med orzo smager helt fantastisk og kan laves på ingen tid.
Opskrift på cremet orzo
Kender du ikke orzo? Orzo er en risformet pasta, som kan bruges i mange forskellige retter. I denne opskrift har jeg brugt den som pasta i en slags onepot gryderet. Gryderetten består af rødløg, hvidløg, peberfrugt, timian, orzo, passata og fløde. Retten er utrolig cremet og er helt perfekt til jer, som elsker at spise en skål cremet og smagfuld pasta. Drys retten med persille og Vesterhavsost – så er den helt perfekt!
Cremet orzo
Antal: 4 portioner
Ingredienser
- 2 spsk. olivenolie
- 1 stk. rødløg, finthakket
- 2 fed hvidløg, finthakket
- 1 stk. rød peberfrugt, skåret i små tern
- 1 tsk. paprika
- 1 tsk. tørret timian
- 1 tsk. soyasauce
- 400 g orzo
- 700 ml vand med grøntsagsbouillon
- 200 ml passata
- 1 dl piskefløde
- Salt og peber
Servering
- 1 håndfuld bredbladet persille, finthakket
- Vesterhavsost
Sådan gør du
- Kom olie i en gryde.
- Tilsæt løg, hvidløg og peberfrugt. Svits det i cirka 5 minutter under omrøring.
- Tilføj krydderier og soyasauce. Rør det rundt.
- Tilføj derefter orzo, vand med grøntsagsbouillon og passata. væske. Lad det simre under omrøring, til pastaen er næsten mør.
- Tilsæt herefter fløde og lad det simre, til det er helt mørt.
- Smag til med salt og peber.
- Tilføj til sidst finthakket bredbladet persille og vend det rundt.
Servering
- Server retten med bredbladet persille, revet Vesterhavsost og måske et drys chili. Velbekomme!
Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.
2 Kommentarer
Den her opskrift er vildt lækker!
Tusind tak :-)