Butternut squash suppe

af Stinna

Butternut squash suppe er den skønneste suppe med hvidløg, ingefær, karry, kokosmælk og selvfølgelig butternutsquash. 

Opskrift på butternut squash suppe 

Denne suppe med butternut squash er perfekt til efterårets kolde dage. Den er fyldt med smag og er samtidig nem at lave. Den kræver ganske få ingredienser – og smager alligevel fantastisk. Herhjemme toppes suppen med ristede kikærter, creme fraiche og koriander. Server den også gerne med brød til. 

Butternut squash suppe

Ret: Aftensmad
Køkken: Vegetarisk
Antal: 4 portioner
Forfatter: Stinna
4 fra 1 stemme

Ingredienser

  • 1 stk. butternut squash
  • 4 fed hvidløg
  • 3 x 2 cm ingefær
  • 2 tsk. karry
  • 1 stk. løg
  • 3 stk. kartofler
  • 2 tsk spidskommen
  • 1/2 L grøntsagsbouillon (vand med bouillon i)
  • 1 dåse kokosmælk (stor)
  • salt

Servering

  • creme fraiche
  • frisk koriander
  • ristede kikærter

Sådan gør du

  • Start med at skrælle butternut squash (du kan godt lade skrællen blive på dog). Skær derefter butternut squash i tern.
  • Skræl kartoflerne og skær dem i tern.
  • Hak løg, hvidløg og ingefær.
  • Kom olie i en gryde. Tilsæt løg, ingefær og hvidløg. Lad det stege kort under omrøring – det må ikke blive brunt.
  • Tilsæt se øvrige ingredienser og lad suppen simre, til butternut squash er helt mørt.
  • Blend derefter suppen og smag til med salt.
  • Server suppen med creme fraiche, ristede kikærter og frisk koriander. Velbekomme!

Følg også gerne med på instagram, hvor jeg deler flere madbilleder.

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.